HammerichEtLevnetsløb

23 I sådanne omgivelser passede Grundtvigs dejlige digt, „påskeliljen“, og det blev heller ikke glæmt. De, vi allerførst kom i lag med, var H j a r u p p e r n e sønden for Kolding. Liv var der i dem og frejdighed, de unge piger sang kønt, og et par så troskyldige og trofaste brune øjne som Niels Thomsens har jeg sjælden set; når han sagde: „nå, piger, syng os nu noget“, var han re t i sit æs. Hvor ondt havde han så ikke ved at bryde op fra os! Hans kone, der var ældre og en dygtig kvinde, trak ham hvert øjeblik i kjolen: „men du ra jer (råder) dig selv, Niels, det forstår sig!“ Og han rådede sig selv, i alt fald i det stykke; tit bød han først farvel sent på kvæld, og de måtte køre de 3 mil hjem i bælgmørke. Med pastor Find, præsten der nede, var de slet ikke til freds, lige så lidt som han med dem, navnligt var han fjende af forsamlingslivet. Så kom Niels Thomsen en dag og spurgte, om jeg ikke kunde have lyst til at blive deres præst, „jeg kunde jo godt b y t t e k a ld med Find, folk snakkede alt derom,“ sagde han. Jeg gjorde mange indvendinger, en præst, holdt jeg på, skulde blive dér, hvor vor Herre havde •sat ham ; men Niels Thomsen var ihærdig, og det rørte mig, kunde det ikke være et vink fra Gud? Éndelig fik han min indvilgelse i at høre sig nøjere for hos Find, og derom tilskrev han mig følgende brev. „Guds fred, som overgår al forstand, hvile over Dem og Deres kære hustru! Amen. Jeg skulde da til a t fortælle Dem, hvorledes det er gået mig med pastor Find i anledning af at bytte kald. Jeg gik op til ham, og samtalen derom blev således. „Jeg haver noget, som jeg nok vilde tale lidt åbenhjærtigt med Dem om,“ sagde jeg. „Hvad godt da?“ spurgte han straks. „Mit gode, jeg haver at tale med Dem om, er i henseende til et rygte, som haver udbredt sig og vist nok ikke er Dem ubekændt, om at De måske vil bytte kald med magister