HammerichEtLevnetsløb

22 Birkedal, der havde været vidne hertil, sagde siden i København til hende på sin ejendommelige vis: „ja den gang var De noget, og hvad er De nu ? “ E t sådant liv havde hverken jeg eller min kone drøm t om før, og vi kan nu ikke tænke tilbage på det uden glæde og tak til Gud. Tilstrømningen var stæ rkest om helligdagene. Jeg mindes en julemorgen, som jeg vilde åbne hjemme i mine stuer med en ottesang. Stormen hvinede, og regnen styrtede ned, så vi ikke væntede mange fremmede den morgen, men vi havde skuffet os. Alt klokken 4 ind traf de første nede fra Sønderjylland; de rystede regnen og sneen af sig, krøb ud af de kåber og tø r­ klæder, hvori de var hyllede fra øverst til nederst, og tog plads inde. Snart rullede vogn ind i gården efter vogn fra mine sogne og omegnen; adskillige af de lang­ vej sfolk bragte harer, vildt og andre gaver med. De modtoges med kaffe og julekage, hele huset var oplyst, og jeg holdt morgentjænesten i vor sal. Det blev en vel­ signet fest. En påskedag havde endnu flere sam let sig, og jeg glæmmer ikke det syn, der mødte mig, da jeg kom fra kirke. Det var blevet tidlig vår; lærkerne sang omkaps, engene vare grønne, stikkelsbærbuskene stod i udspring, og allerede så man et par bede i vor have praDge med påskeliljer, et m ildt solskin lå over det hele. Og dér i haven og rund t omkring i gårdens enge så jeg nu kirke­ folkene lejrede i det frie i klynger, spisende, samtalende og syngende, vore stuer var for længe siden fulde med dem. Hvor levende kom jeg ikke til a t tænke på mængden, som Jesus bød sætte sig ned, „ti der var dér meget græs“. Påskesalmen lød: i døden Jesus blunded, i graven lagdes ned, har nu dog overvundet al dødens bitterhed!