HammerichEtLevnetsløb

21 der fyldte dem stolene. „Hvi kunde de it blive hjemme hos dere egne præster? Men vi skal vel have mere vinter, siden vildgæssene flyver ad den vej!“ Om efter­ middagen fulgte gæsterne så med til bibellæsning, som jeg gærne holdt i Starup skole. Deres køretøjer fik plads i præstegården, den nær­ meste gård ved kirken, og det følger da af sig selv, at vi ikke lukkede vor stue for dem. Samtalen kom i gang, eller min hu stru satte sig til pianoet og spillede salmer især af Brorsons, der den gang var i alle de opvaktes munde. Adskillige af dem, bondepiger og bondekoner, havde selv sat friske og gribende toner til hans svane­ sange : når mit øje, træt af møje, mørkt og vådt af tåreregn; e lle r: hvor er det godt at lande i himlens søde havn ! Dem lærte da Julie, og hvor sjæleglade blev de ikke, når hun, der udsatte så kønt, spillede dem, og de alle kunde synge dertil i kor. Hun kunde tale med dem, hun kunde spille for dem, hun var så „farlig gemen“ , nej en sådan præstekone havde de dog aldrig kændt magen t i l ! „Hun er jo ganske som en af vore egne,“ det var den højeste ros, de kunde give nogen. En gammel bonde, tidligere for­ pagter hos min onkel Salling, sagde: „jeg er snart ræd for, jeg gør mere af præstekonen end af præsten,“ og han kunde have ret i at sige det. De var nu hos os som hjemme, og hvad huset for­ måede blev naturligvis sat fræm, om det end somme tider faldt min kone lidt svært, når gæsterne blev mange. Så hjalp de selv til, og ud i køkkenet, for at hente hende ind; „hun skulde dog it være der’ M arta“.