HammerichEtLevnetsløb

19 ham et: „farvel, broder!“ Den gravtale, især at jeg kaldte en sådan synder for broder, voldte imidlertid for­ argelse hos somme selvretfærdige i sognet. „Nej,“ hed det, „det kom it vor præst godt i land med! Det gik dog hædre, da han talte over Fattiglars, ham, som gik hen og hængte sig!“ De mennesker, jeg her nærmere har omtalt, var, Gud ske lov, ikke de eneste i Starup, hos hvem åndeligt liv rørte sig, den gamle forjættelse står ved magt om ordet, som ikke skal vende tomt tilbage. Jeg hørte nu heller ikke til dem, der tog det at gå i forsamling som usvigeligt tegn på en ægte Kristen. Også i det stille, omkring i husene så jeg træk af fromhed og glædede mig, og mere end én dødsseng har været mig til sand opbyggelse. Dér har jeg modtaget skriftemål om hemme­ lige synder, og dér har jeg sét, hvor godt det er at gå herfra, når, som en bonde sagde til mig, „vi bare er visse på, at vor Herre er både kavtionist og selvskyldner for os“. Samme år jeg tiltrådte mit æmbede, kom Mynsters udkast til et nyt r i t u a l , som blev omsendt til præsterne, så de kunde udtale sig om det. Forskellen mellem den klare Mynster, pligtens og ordenens mand, men med mindre dybt syn for sakramenterne og historien, og Grundtvig, seeren med de store syner og frihedens mand, blev ved den lejlighed vitterlig for alle. Der var især ét punkt, ændringerne ved dåbshandlingen, som både smertede mig og gjorde mig urolig på den danske kirkes vegne; i min udtalelse frarådede jeg dem også ind­ stændigt. Og jeg lod det ikke stå hen dermed, ung og kamplysten som jeg var, sendte jeg en rundskrivelse til de præ ster i Ribe stift, der tænkte som jeg, og foreslog dem en skarp offenlig fællesudtalelse mod udkastet. Jeg mindes nu ikke længer de nøjere omstændigheder, hvor­ for en sådan ikke blev fræmskaffet, Birkedal, véd jeg, var imod den, og mit påtænkte skridt fik ingen følger. 2 *