HammerichEtLevnetsløb

16 menneske, og en usigelig mildhed kom over hans barske, furede åsyn. Luthers lille og store katekisme var hans yndlingsbøger. Alligevel udeblev fristeren ikke helt; han havde vænnet sig til at ligge om natten med flasken under sin seng, deraf tog han en slurk af og til. En nat, så for­ ta lte han, sov han uroligt og greb halft i søvne efter flasken, i det samme vågnede han med ét, og fristelsen vågnede med. Han tog flasken og så på den. „En lille - dråbe, a er svært tørstig, og det skader da it! Skulde det være så blodig en synd? Å hvad? E r brændevinen it også en gave af vor H erre?“ Længe lå han med.. flasken i favn., „Nej, a vil it være nogen nar, forsvoret ha r a jo ittige a t smage brændevin, og min mave trænger d ertil!“ E t lille ophold og så det r å b : „men satan, s a ta n !“ Han b rast i voldsom gråd: „jeg forsager djæ­ velen og alle hans gærninger og alt hans væsen!“ Flasken blev kylet langt bort, og han sov roligt ind . med en salme. Kun én ting kuede ham endnn, hans familjes skæbne; kone og børn var glade nok over, a t han var bleven et andet menneske, men den vej, han nu gik på, huede ikke dem. „A må dog bære den byrde,“ sagde han, „som min hemmelighed, med kristelig tålmod, da a selv anser mig for skyld deri. Der er it andet råd fo r!“ Min kone og jeg havde megen glæde af hans om­ gang. Der sad hoved på ham, det gør der gærne på en landsbysmed, og han kændte hver mand i sognet på en prikog kunde meddele mig ikke lidt, jeg ikke før vidste. Hans muntre lune kom nu med fræm ,'isæ r gik det ud over kvinderne. „Hvis han fik noget a t sige, skulde man skære et stykke af de lange, skarpe tu ng er.“ „Kvindfolk og glas, dem får en fare varligt med!“ Han ejede den ældste danske udgave af Rejnike Foss m ed ' træ snit, en bog, der havde moret ham meget, den for­ ærede han mig. I en sådan stemning fortalte han også