HammerichEtLevnetsløb

15 ved den ondes hjælp puste liv i hende igen, eller hvad det var for anden galskab, han tænkte på. Til den ende skulde de ved midnat ind i kirken, og der turde Brakker- smed ikke følges med, inden den anden lovede at te sig som et menneske: „for du bander altid så gruseligt, Joh an !“ En gang vilde han formeligt forskrive sig til satan med sit blod, imod løfte om langt liv i al verdens lyst og glæde. Han havde læst om, hvordan man derved skulde bære sig ad, og satte det i værk, „det var da vel it så umuligt det at gøre efter“. En bælgmørk nat stod han alene ude i skoven langt fra mennesker og råbte, tre gange på den onde; han væntede og væntede, „men der kom kun sådant noget pusleri, ingen ting videre“. Så blev han „helt tovelæ“, løb bort hjemmefra, drev om i 3 dage som et vildt menneske og vilde gjort ende på sit liv; „men vor Herre var mig god, så blev ’et it til noget.“ Ved en lignende lejlighed vilde han dræbe sit eget barn. „A stod og bryned kniven på min slibesten, da to svære karle kom til og fik den vristet fra mig, alt det a sparked og tumled med dem, hjalp it. Hvad satan i hede helvede vil I mig? råbte a. Har da ittige den, som har sat ungen ind i verden, lov til igen at sætte ham ud af verden? Dér får en det jo evigt godt! Jo det er den rette relighed, det! Med det samme dumped a om og lå så lang a var på jorden: men Jøsses, Jøsses dog, sagde a, hvor var ’et te a var henne? Ja, du var it for regerlig, Johan, sagde de, og slæbte af sted med mig til min seng, og en pøs koldt vand over hovedet. Se sådan har det været fat med mig, herr m agister!“ Hvad jeg sagde ham, kan jeg ikke gentage, men det var evangeliets trøst, jeg bragte en angergiven synder, og han græd som et barn og trode; her havde vor Herre selv været med. F ra det øjeblik var han et nyt