HammerichEtLevnetsløb

14 det kan nu være det samme, hvad han hed, men når han stod for a lta re t og vi skulde ofre, skelede han til mig; han tykte vel, te a ofred for lidt. En anden var aldrig gladere, end når han sad ved en lille whist. A vilde tit tale til dem om så meget, om alt det, der trykked mig. Ud slap ’et dog aldrig, og det var der it noget at gøre ved; a blev den, a var. A kunde som tid tage og læse i en prædikensbog, men skidt var ’et og skidt blev ’et. Endelig kom De, og a har h ø rt mange gode ord af Dem. Kan De huske, da De udlagde evangeliet om hende, der kom til Herren og bare vilde røre ved hans klædebon, så blev hendes da tter nok karsk. A tænkte ved mig selv, ja var ’et nu sådan, at den mand gik lys­ levende om igen, så vilde Starup-smed bare bede om at tu rde røre ved det yderste af hans klæder! De véd ittig e, hvordan a har levet! Kunde a gøre det godt, som a h a r gjort ondt, solgte a gærne min sidste sk jo rte ! Hu, det mylrer med ondt inde i m it hoved, og a duer it til andet end a t skydes for panden! T ro r De, der er forladelse for så grov en synder, h e rr m agister? Vil De høre på mit skriftemål? A må tale ren t ud , det linder, ja det lind er!“ Og han fortalte mig træk af et gudsforgåent liv. Han kunde ikke leve uden flasken, havde sviret og sværmet alle sine dage, altid været oplagt til slagsmål, havde gjort falsk ed og lokket ikke mindre end 3 stakkels piger. „For en knøv en var a ,“ sagde han, „men lige så ond som dagen er lang; det var farligt a t holde til vens med mig i en legstue. Den dans kunde række længer end de lysted; piger og vin: det vidste a, Luther havde sagt, og det blev m it valgsprog!“ Da den ene, som han virkelig „havde hu til“, døde, blev han ude af sig selv, han fik en vild knægt, Brakker- smed, med, og de gik ved nattetid hen på kirkegården. Så vidt jeg kunde forstå, vilde han grave hende op og