HammerichEtLevnetsløb

13 ko rt efter døde han en b rat død som følge af sine ud­ svævelser. At gå til bibellæsning, hørte der altså mod til. Og alligevel savnede jeg aldrig tilhørere; nogle kom af trang, andre lokkede det nye ved den sag og det gode efterdømme, de fik af fræmstående gårdmænd. „Te Jebannes’“ (Johan Bertelsen) gik de gærne hen. Men der var altid dem, jeg havde væntet det af, som ikke tu rde komme, og der var dem, jeg mindst havde væntet det af, som kom; blandt andre S t a r u p - s m e d , Johan Meyer, han, som havde bandet på, „jeg ikke skulde gøre ham høile“. Jeg havde, da jeg gik rundt i menigheden, også været inde hos ham. Jeg tra f ham stå i sin smedje, sværtet i hele fjæset, med sin korte kridtpibe i munden og den alenlange, rødblå hue på, han havde arvet efter faderen, der var prøjsisk underoffisér. Han var ind­ ladende og talte godt og forstandigt for sig, mere end almindeligt, navnligt glædede det ham at glimre med sin kundskab til biblen. Siden havde vi sets af og til, han havde også været i præstegården, at gøre et eller andet ved, men så hed det gærne1: „dér er den skrække­ lige smed!“ I det ry stod han. Hvad han nu egenlig kom for til bibellæsning var vel nærmest nysgærrighed, måske en hemmelig dragelse; „lyde på ’e t“, tænkte haD, „koster da ingen pæng’!“ Der faldt imidlertid ord, som jeg kunde mærke slog ham, næste søndag indfandt han sig igen. og så fræmdeles. Han spurgte, fik svar derpå, og snart tvivlede jeg ikke om, det jo blev alvor med ham. En dag kom han til mig og sagde: „må a tale med Dem i enrum, sådan af hjærtens grund, herr magister, for der er noget inde, som klemmer hårdt! Vi har nu haft mange præster, og der var en af dem, som var en strenge mand, men det skulde nu it være, te a fik ret tro til nogen af dem. Så stod den ene, han hed, ja,