HammerichEtLevnetsløb

12 „Å, hvor det har lettet for m it arme hjæ rte! Og må jeg så ikke, kære frue, beholde det, jeg tog fra Dem? Det er mig et stadigt minde både om Dem og min synd.“ Jeg må tilføje, a t vi ikke en gang havde savnet det. Præstelige h u s b e s ø g omkring i menigheden høre til mangen præ sts kæreste gærning, med mig var det dog ikke tilfældet, den egenlige sjælerøgt duer jeg kun lidt til. Mit medfødte, indesluttede væsen gør mig det ikke let at omgås og komme i tale med mennesker, falde med døren ind i huset og føre gudelige ord i munden til alle tider, kan jeg ikke: det er nu m it kors. Pligten bød im idlertid, og efter ævne stræbte jeg at affinde mig med den nogenlunde; når min kone imellem kunde følge med ud, gik det straks hædre, hun var virkelig min „medhjælp“. Også de f a t t i g e så jeg da ind til. Jeg savner ikke følelse for dem, skønt jeg ofte har truffet mig i at give almisse mindre af et godt hjærte, end fordi jeg vilde fri mig for det overhæng, ja selv fordi jeg vilde have skin af godgørenhed. Således er vi mennesker, når vi re t vil ransage os, synd alle vegne! E llers havde de jydske fattige, i det mindste den gang, det ikke meget ondt, og det skulde være en hård bonde, der nægtede dem en krukke mælk eller et par håndfulde gryn, når de bankede på hos ham. Om søndagen holdt jeg b i b e l l æ s n i n g efter tjæ- nesten; nu til dags er det en meget almindelig sag, men den gang og i den egn var det et helt særsyn og mange til forargelse. De onde rygter kom nu først re t i gang, jeg prædikede, hed det, ikke om andet end djævelen: „tag je r i vare,“ skulde jeg have sagt, „se der henne i krogen, dér står han ; ser I ham ikke?“ Man drillede og pegede fingre ad dem, „der gik til læsning“. En for­ soren knegt, en snedkersvend, søgte endog at få andre med til ulyd og optøjer, det lykkedes im idlertid ikke, og