HammerichEtLevnetsløb

10 T it kom den ene eller anden af sognet ned til præstegården med en gave, en hare, en gås, et stykke smør eller en ost; det var god gammel skik på den egn, bland t andet, når man havde børn, „som gik til læsning hos præ sten“. I regelen var det „vor mor“, der bragte gaven, hun blev da bud t ind i stuen og fik en „skål kaffe“ og en lille „ p rå t“ med fruen. I førstningen kunde hun være, meget undselig og sidde og pille og glatte ved sit forklæde, til det stød gik over, Julie kunde ypperligt indlade sig med dem, snakke om deres linned og drag­ kister, og hun satte gårdmands- og husmandskoner uden forskel i sofaen og sig selv på en stol. „Nej, det var dog alt for stor ære, fruen gjorde af os“, hed det. De om talte pigebørn havde ingen moder mere, var også komne af småfolk, som ikke havde sto rt til bædste, men efter ævne vilde de dog følge skik. Så kom de med hyben, så med ty ttebæ r, pænt lagte ned i en kurv med hvidt klæde over; de tog skoene af og satte dem udenfor, bankede på døren, gjorde et kniks, spurgte efter fruen og bragte sit lille offer. Snart havde de sin gang nede hos os, og Julie fik dem kær, tog sig af dem, læ rte dem kvindelige færdigheder, fortalte dem historier og spillede og sang med dem. Deres troskyldige væsen behagede os. De vimsede om, ud og ind, hjalp til i huset, sang og kvidrede som små fugle, jeg skrev dem et par børnesange om „lille kong David“. Den ene havde en prægtig altstemme, og den anden kunde sætte tone til de salmer, hun holdt af, „det kom sådan af sig selv“, sagde hun. Og hørte man dem snakke jydsk, mærkede man, der også kunde være skønhed og klang i det mål. Jeg ser dem endnu sidde og sladre og synge, nå r noget skulde spindes i en hast, eller når der var humleplukning og hele stuen fyldtes af den krydrede duft. Hvad der mest trak os til dem, var dog det dybeste, den barnlige tro, hvormed de greb alt, de hørte om