HammerichEtLevnetsløb

9 samme, kunde imidlertid ikke trænge igennem og måtte slå mig til ro, når de ældre mærkede, at katekisation var en del af gudstjænesten, som i alt fald også gjorde krav på deres nærværelse. Kirkegulvet, som før havde været halft tomt, fik jeg fyldt med sognenes ungdom, skønt jeg nu tvivler på, om jeg dertil brugte de rette midler. Jeg oplæste næmlig loven, der er streng og 'p å­ lægger mange flere end de nylig konfirmerede at give møde. Således gjorde min ven Wieselgren ovre i Skåne, da jeg var i hans kirke, og det havde jeg ikke glæmt. Især gennem k o n f irm a t io n e n træder en præst-i forhold til den opvoksende slægt, derfor må- den blive ham så vigtig. Jeg foretog straks en ændring ved dens ydre form, idet jeg ordnede børnene på konfirmations­ dagen efter alder, ikke, som skik og brug var, efter eget godtykke. I førstningen blev adskillige velhavende gård- mænd vrede, når deres børn fik plads efter husmands­ barnet. De lod mig det også mærke; så vidt gik imid­ lertid deres vrede ikke som slagterens på Vesterbro, der, da præsten havde stillet hans datter efter spek- høkerens, råb te: „herr pastor, vil De da jage mig bort fra broen?“ Forberedelsen til konfirmation søgte jeg at gøre så tiltalende som muligt. Til ledetråd tog jeg dåbspagten, de 10 bud, fadervor og indstiftelsesordene ved dåben og nadveren. Vi sang salmer med hinanden, jeg fortalte dem meget og var langt fra at falde dem til byrde med Balles lærebog; kun bibelsprogene holdt jeg på. Men hvor lønnende var så ikke den gærning, især blandt pigebørnene! „Nej kors, hvor de dog har rede på der’ kristendom !“ sagde man, når de blev overhørte. Og der var noget, som endnu var bædre end det: adskillige af de unge blev grebne af troen og har holdt ud gennem modgang og medgang, navnligt sluttede et par nette, livlige s m å p i g e r sig straks til mig.