HammerichEtLevnetsløb

og tillige, hvor hindrende en sådan trængsel ved a ltaret tråd te i vejen for præstens øvrige gærning; til sidst op­ gav jeg degnen et vist tal på altargæster, nd over hvilket han kun i nødsfald m åtte tegne dem. Og det havde sine følger, altargangen blev mere jævnt spredt hen over årets søndage. S k r i f t e m å l holdt jeg lørdag eftermiddag, og inden jeg tilsagde de skriftende syndsforladelsen, tilspurgte jeg dem først, om de forsagede og trode efter dåbspagten. Dem, som levede i åbenbare synder, lod jeg kalde og forestillede dem, hvor uværdige de var til Herrens bord. Når jeg da, efter at dette var blevet vitterligt i sognene, skikkede bud efter et sådant menneske, foretrak han gærne at blive borte fra altret. Det hele var noget usædvanligt, som skulde bryde gennem gamle vaner og virke vækkende; a t det hos adskillige vilde ægge til modstand, derpå var jeg beredt, man vilde få noget a t snakke om „hos købmandens i Kolding“. God ting, ond ting, godt rygte og ondt rygte følges gærne ad, det gjorde de også her. S k o l e t v a n g e n var mig imod, og jeg læmpede så meget som muligt ved den og de idømte bøder for ude­ blivelse fra skole; først langt senere i m it liv har jeg indset, a t den dog ikke lader sig fuldstændigt afskaffe. Og hvor gærne vilde jeg ikke indbringe mere frihed og liv i børneundervisningen! Kun strandede det alt for ofte på uvilje hos lærere, der var af den gamle stok og mente, skolen vilde gå til grunde, hvis barnet ikke læ rte sin lektie udenad ord til andet. Nu står det hélt ander­ ledes til i landet, adskillige steder måske vel meget til den frie side. Med k a t e k i s a t i o n e n i kirken havde det gået noget småt, og den lagde jeg derfor des mere vind på; den svenske Schartaus mønster svævede for mig, han forstod også at drage den ældre del af menigheden med ind i de gudelige sam taler. Jeg prøvede nu på d et