HammerichEtLevnetsløb

7 Og i så henseende drev lysten værket, da jeg fra barns ben elskede folket. Disse tanker fulgte med, ugen igennem, og hvor jeg færdedes, samlede jeg æmner ind, snart fra det, jeg læste, ikke blot i gudelige skrifter, også i historiske og i digterske, snart mellem mennesker, snart på vandringer i den store, stille natur, ude ved en rask rindende skov­ bæk, når solen sank, og bedeklokken lød i det fjærne. Jeg kan sige med Bernhard: „træerne blev mine lære­ mestre“, det er ellers noget, Peter Rørdam har sin styrke i. Hvad jeg nedskrev af prædikenen den gang som senere, var kun en række ordnede momenter, der skulde danne grundlaget. Det varede heller ikke længe, inden jeg følte mig godt hjemme på min prædikestol og kunde tale fuldt ud og frejdigt, til sidst selv uden sønderlig forberedelse, så det blev en fristelse, jeg måtte kæmpe imod. Tit var jeg vist nok meget langt fra at tilfredsstille mig selv, des mere gjorde det godt, når en mand eller kone alligevel kom og takkede for den prædiken. Bønder kan gæmme utroligt længe på det, der falder ved dem. En gammel mand i sognet kom atter og atter tilbage til en prædiken, han havde hørt som pur ung knøs. „En god husbonde, sagde præsten, sørger for både ager og eng og skov og hus og k retu r, men endnu mere for sine tjænestefolk og allermest for kone og børn. Sådan bærer nu og vor Herre sig ad, sørger for alt, men mest for os mennesker.“ Og nylig var en gårdmandskone der ovre fra hos mig, hvis hukommelse for hvad jeg havde for­ manet dem til, nåde lige så langt tilbage i tiden. Det havde hidtil været skik eller uskik, at menig­ heden to gange om året strømmede til Herrens bord og kun ved de. tider holdtes a l t a r g a n g . Noget, der lignede en vane, var mig nu slet ikke med, hver søndag burde desuden jo altaret stå åbent, som gammel kristelig sæd bød det. Det forestillede jeg menigheden mange gange,