HammerichEtLevnetsløb

6 Mine S taruppere og Neblinger, om trent halvtsytten- hundrede mennesker, havde nu i et p ar menneskealdere selv ejet sin jord, var fri mænd og stod sig i regelen godt. De var Jyder af det almindelige slags, i det hele godhjærtede, bjærgsomme, flittige på sin rolige vis, men det skrider dog altid ; og en vilje har de, som kan sætte noget igennem. Sjælden y trer man sin mening lige fræm, talen går så at sige på skrå og kan være fuld af det stille, tø rre lune. I deres na tu r ligger en del mere af loven end i Sællændernes, og de holde stæ rk t på det nedarvede, måske også kirken derfor søges så jævnligt i Jylland ; men selvretfærdigheden er stor hos mange. Til åndeligt røre var der endnu in tet tegn hos mine sognefolk. Alligevel mærkede jeg snart til min glæde, a t her dog både var jord, man kunde så i, og ly for de spæde spirer, når de voksede fræm. I hovedsognet bode næmlig en slægt af søskende og svogere, meget rige gårdmænd, nu kalder man dem vel proprietæ rer, skønt de den gang ikke „vilde være af det skidt, der siger „jej“ til sig selv“ ; og de var ikke blot retsindige men fromme mænd tillige. Jeg skal nævne Johan Bertelsen, siden svigerfader til den bekændte folketingsmand Berg, og Holger Buhi, Jens Henriksen. De sluttede sig straks til mig og blev mig til stor hjælp, som enhver, der kænder noget til en bondemenighed, let vil forstå. Hvorledes skulde jeg nu bædst f o r k y n d e o r d e t for folket, både evangeliets milde og bodens strenge, • rævsende, vækkende ord? Ti for begge var der brug nok. Det blev mig stadigt genstand for overvejelser, som man vil se af en af mine afhandlinger i Kierke- gaards tidsskrift for nordisk teologi 3dje bind. Til den ende studerede jeg, næst bibelen, Luther, Grundtvig og Harms, især Krysostomus, den hellige Bernhard og Abra­ ham af St. Klara. Det gjaldt først og sidst om at leve i troen som de og tale ud af livet, men også om a t få øre for den f o l k e t o n e , de så mesterligt har grebet.