HammerichEtLevnetsløb

sagte ham, lav han var her! Derfor kan præsten gærne være god nok for sig, det nægter a it, og de siger jo, te han er en grov lærd mand. Mennu skal en knap (straks) prøve det, for dér kommer han, er a it fejl! Hør, ryk sig en kænde, Lisbet og stumpet Else! Nå, for satan, hører I? Yi kan jo it se noget for jer! Jo, dér kommer han, min sæl, agendes nede fra præstegården, med provsten, og hun fruen er med og fåren også.“ Sådanne og lignende ord faldt der på kirkegården, godt og vel, at jeg først siden fik det at vide, det havde slået koldt vand i blodet. Alt den tone, hvori provsten holdt sin indledningstale om „religj onslærerens pligter i Herrens tempel“ havde nedstemt mig. Des mere søgte jeg til den, fra hvem styrke kommer. Fader hørte på min indtrædelsesprædiken med en blanding af ængstelse og glæde, så sig imidlertid af og til om for at opdage, hvad indtryk den gjorde, og da vi fulgtes ud af kirken, var han meget glad. Man må sætte sig ind i den åndelige tilstand den gang, som var så forskellig fra den nu om stunder. Der fandtes ikke få v a k t e kristne spredte om i sognene til nord og syd for Starup, og deres vækkelse hang dels sammen med Kristjansfelt og dels med den fynske pietisme. Men største parten af bønderne var dog som folk er flest. Egnens præster var brave, skikkelige mænd, der røgtede deres gærning, som den lader sig røgte, når man er stærkt påvirket af rationalismen. Enkelte havde vist nok øje for en dybere opfattelse af kristendommen, og blandt dem skal jeg nævne gamle Boesen, Ulrik Boesens fader og min onkels broder. Heller ikke disse havde imidlertid greb på at få folket med og var ængste­ lige ved det åndelige røre, der under Kristjan den 8de fik mere frihed og slap for de daglige forfølgelser af præst og herredsfoged.