HammerichEtLevnetsløb

4 nårenstid en it er klogere! Det er min tro ittige manisteren, de kalder ham, men magisteren.“ „Å, det kunde hænds, te a var it så fejl endda, det kommer vel ud på é t ,“ lød svaret, „eller hvad er magister for noget?“ Manden kunde ikke svare hende, og flere i klyngen lagde sine hoveder i blød med, der var im idlertid heller ingen anden, som vidste det. „Det var ittige manister, det er vist nok! Så var ’et vel af det her slag som vor doktor, eller sådan noget; men man kunde bædst lyde det op hos fuldmægtigen i Kolding.“ „Hør nu, Jørgen lille,“ råbte den ældre mand til en, som stod længere borte og smålo; „du er it så skør i ’et, du, du skulde da it vide, hvad vor nye præst er, ham, som de kalder for magisteren?“ „Å jo, Ole, det kunde træffe til,“ sagde Jørgen. „Han er af de folk, som først har læst til p ræ st og siden til prikkerater (prokurator). Det skal være grov svært, men så kan de og både vise igen og møj mere til.“ „Nej, ser en det,“ sagde Ole, „så har a hø rt det med da! Men hvad var ’et så de fortalte nede til køb­ mandens i Kolding, te han skulde være en af de høile (hellige)? Det var it al det bædst, for så vil han nok gøre os andre lige sådan, og så må vi hverken mere få os et slag kort, eller en bitte dram over tørsten. Hvad tykker du, Joh an?“ Det var byens smed, en kæmpe af karl, med et klogt ansigt, men kændt som drukkenbolt og den værste udhaler og Uglspejl på hele egnen. Smeden vendte sin pibe og rystede asken ud. „Hvad a tykker, Ole? A tykker, te du kunde to rre (passe) dig selv. Så du, hvor den aske røg h en ? “ „Nej, gjorde a it.“ „Ja, det var ilde det, for før du ser ’et, før ser du ittige S tarup-smed bli’ hø lle;' Gru’ min salighed gør du ej, nu bandte a på ’et! Alle I andre kan bli’ hølle, men it a, det skal s’gu bli løgn, om vor nye præst så var en møj strengere mand end herr L un d ; I husker da