HammerichEtLevnetsløb

375 menneske, et Guds menneske, der udvikler og- bruger disse ævner ham til ære; først da blive de os selv og andre til sand velsignelse. Det ringede for mit øre: alt, bvad I gøre, gører det som for Herren! Jeg havde fået øje for livets store modsætninger: virksomhed udad til og den stille vækst, jeget, djer skal hævde sig, og jeget, der skal hengive sig; og jeg arbejdede på løsningen af den gåde, vi her nede aldrig blive færdige med. Men dens løsning, sige de gamle Mystikere, er kæ rligheden; „i det vi elske, i det forvandles vi“. Uklarhed var der im idlertid endnu om hvad Gud egenlig vilde med mig. Og jeg m åtte råbe til ham som David: Herre, lær mig at kænde mine lønlige brøst! Der var så meget tilbage i h jæ rtet af det, som hører verden til. Det gik også gennem bitre skuffelser, her skal jeg kun pege på en af de bitreste. Jeg elskede manddommen og friheden, og jeg elskede Norden, dog ikké med den rene kæ rlighed, der løb meget med af et sind, som holder kød for sin arm ; og det dulgte jeg for mig selv. Da stormede ulykkerne løs over det, jeg elskede, den kraft, jeg havde stolet på, viste sig som et knækket rø r; m it hjæ rte m åtte bløde og bløder endnu. Men jeg tro r på ham, der kan læge alle sår. Da jeg om sommeren 1839 forlod København, var jeg glad og frejdig og fuld af mod. Jeg havde oplevet et sto rt omslag i tiden og så det i fræmgang, som jeg vilde indvie mit liv til, troens ånd, Nordens ånd vågnede trin d t omkring; og n år jeg til segl valgte Thorvaldsens „dagen“, med indskrift: „det dages a tte r “, da var dette ingen tilfældighed. Jeg var soldat i en lille, men slu ttet hær af frivillige, som rykkede fræmad, og jeg tvivlede ikke på sejren. I Jylland vilde jeg være fjærnet fra den kreds i København, hvori jeg havde levet, det vilde vel og gå lid t trang t med et historisk studium uden adgang til biblioteker. Til gengæld håbede jeg im idlertid at kunne