HammerichEtLevnetsløb

374 fortalt lidt bredt, det vil man dog måske tilgive; ti hvor det gælder om en ung sjæl, har selv det mindste sin store vigtighed. For mig havde tiden været rig, om end de forhold, hvorunder jeg levede, ingenlunde var store, og den kreds, jeg sluttede mig til, kun gjaldt lidet i verdens øjne. At der går en enhed, en livsenhed igen­ nem min ungdom, derom nærede jeg ingen tvivl. Jeg havde øje for foreningen af det kristelige og nordisk folkelige, kændte til et samvittighedsliv, kan heller ikke kalde mig lad ; jeg arbejdede virkelig på ud- prægningen af det oprindelige, Gud havde nedlagt i min natur, som i hvert menneskes. Men flid var mig nød­ vendighed, jeg m åtte arbejde, hvis jeg ikke vilde kede mig ihjæl, som jeg måtte gøre min pligt, hvis jeg vilde have fred. Og ved siden deraf, hvor syndefuld var jeg ikke, hvor tit greb jeg ikke fejl og faldt i fristelsen, hvilket hensyn tog jeg ikke til hvad mennesker roste eller lastede, hvilken svaghed i viljen, hvilke stolte tanker om mig selv! At endog den åndrigstes ævner h ar snævre grænser, ud over hvilke han aldrig når, til­ stod jeg. Dog trods denne alle dødeliges fælles lod, regnede min selvgodhed alligevel længe med store tal. Hvad vilde der blevet af mig, hvis ikke han havde ført mig, „hvis vej er i dybet, og hvis gang er i de store vande?“ Hans fjed i de gode som de onde dage kan kun troen skimte, og i den bøjer jeg mig ydmygt, i den tør jeg se mit liv som en livsførelse med plan og mål. Selv den ringeste sjæl har et uendeligt værd for Gud. Mit syn på verden var nu i færd med at afrunde sig, det, der end var dunkelt i det, skulde efterhånden klares. Det havde gået med mig efter „gentagelsernes“ regel ligesom med slyngelinjen, der dybere og dybere særdcer sig ned mod sit m idtpunkt. Jeg var omsider kommen til følelse af, hvor det fræmfor alt ikke gjaldt om åndsævnernes udvikling, men a t blive et sandt