HammerichEtLevnetsløb

360 billedet af cien i en stil, som jeg nu finder lid t for høj, for ungdommeligt yppig, ikke afk laret nok, men som var min egen, groet på egen grund. I min natu r ligger det at leve et historisk liv med min tid og mit folk, dette har altid, været mig en kilde både til megen glæde og til mange bitre sorger. Og som jeg lever sammen med nu tiden, må jeg også, når jeg fordyber mig i for­ tiden , gøre mig samtidig med den og, så vidt det er muligt, dele mit liv med den. Først leve, så skildre, hvad vi ha r levet. P å en lignende måde har Thierryerne, Miclielet, Mac-Aulay, P resco tt, Milman, Hase, Ranke gengivet historien. Man h a r k ald t det poetisk historieskrivning og det med re tte , da den bæres af en både poetisk og historisk stemning; uden den har jeg sjælden kunnet frembringe noget. Den gang kændte jeg dog in tet til disse forfattere, hvis vigtigste værker til dels endnu ikke var udgivne, så jeg tø r sige: hvad jeg gav, var mit eget. Jeg havde fundet mig selv, min ejendommelige opgave — hvert menneske ha r sin — , og a lt, jeg siden har skrevet af historie, peger derhen tilbage som til sin begyndelse. Men til fulde k la r var den mig dog ikke endnu. Disse arbejder kom i det re tte øjeblik og fandt en modtagelse, som i høj grad overraskede mig, der levede så fremmed for den store verden. Jeg havde gået i en stadig spænding for deres skyld, imellem håb og frygt, og nu blev de, uden at jeg havde gjort det m indste dertil, omtalte med ros i dagblade og i fortsættelsen af „Månedsskrift for L itte ra tu r“ ; dette tidsskrift var ligefræm ødselt med sin ros. Breve med tak for „rejsem inderne“ indløb endog fra mænd, jeg slet ikke kændte til. Gamle biskop Tage Miiller skrev: „med alderens sne på min isse ønsker jeg Nordens forening lige så varmt som De.“ Rudelbach, noget tilbøjelig til stærke ord, takkede for „de mange glade, opløftende øjeblikke,“