HammerichEtLevnetsløb

359 sig, noget af det, der 1848 kom i sin fylde. Alle mine livsrødder hang sammen med Norden, og nu fyldte en sto r nordisk tanke mig, det var ligesom folkeånden åbenbarede sig. Håbefuldt som nu, da jeg følte en åndens magt i mig og over mig, havde livet dog ikke stå e t for mig i mange tider. Jeg m åtte skaffe mig luft, aflægge et vidnesbyrd om, hvad jeg oplevede, og så skrev jeg bogen. Men at jeg skrev den, blev indtil videre min hemmelighed. En dag, da jeg var bos Hall — ban var nu gift med Marie Brøndsted, et søskendebarn både til Anna Mathea og den unge fru Thalbitzer — , fortalte han mig som nyhed, at næste Hæfte af „Brage og Idun“ vilde blive optaget af et eneste sto rt skandinavisk stykke;, „og det skal være godt,“ føjede ban til. Jeg lod som ingen ting, på samme måde bar jeg mig ad over for Kierkegaard. „Nå,“ sagde denne’, da hæftet kom ud, „ja nu forstår jeg, hvorfor Barfod, mod sin vane, var så yderst hemme­ lighedsfuld med det. Jeg var alt bange for den gode sags skyld, a t vi skulde overraskes fra en anden side. Til lykke blev det en bædre overraskelse vi fik, og jeg skønner ikke rettere, end at De nok vil slå igennem.“ „Rejseminderne“ skildre det nuværende folkeliv i dets naturomgivelser, hente derfra vidnesbyrd om folkets ånd og forkynde Nordens frihed og Nordens enhed med en troendes fulde overbevisning. „Forfatterens håb,“ beder det i „Fædrelandet“ , „er udtryk for en national stemning, der trænger dybere og dybere ind i folket.“ F o r mig, der ungdommelig dristigt sprang over alle mellemled, stod dette håb så levende, som var det alt opfyldt. Og de mange skuffelser og mørke varsler bar endnu ikke røvet mig det; hvad bele historien peger på, vil én gang vorde virkeligt, jeg tror på åndens magt. De historiske skitser grunde sig på et studium af kilderne, hvorved kritiken er tagen med på råd. Greben af min genstand både her og i „rejseminderne , gav jeg