HammerichEtLevnetsløb

358 slår på gamle, længe glæm te, folkelige strenge. Det er ikke digtning, men heller ikke lige fræm tilta le ; det spiller i alle farver, lunefuldt skæmtende og i dybeste alvor, og det rev enhver med, hvis han ellers var mod­ tagelig for åndelige indtryk. Mange h a r dannet sig efter hans mønster, i vore dage kan man høre det efter- p ja tte t af dem, der gærne vil hilses som ægte „folkelige mænd“. Men kun enkelte h a r som Hostrup tilegnet sig det, så de kunde udvikle det videre. K ierkegaards foredrag lignede Grundtvigs i det spillende, skønt det ellers fuldt var ud sprunget af hans egen ejendommelighed. Tanketrådene hos ham snode sig ad så usædvanlige veje, a t man tit ikke vidste, hvor han vilde h en , og kunde sidde i stadig spænding, lige­ som når knuderne knyttes i en novelle. Mit foredrag var historisk skildrende, men tog tillige afgjort sigte på at fræmkalde folkebevidsthed og folkevilje. Med m it foredrag hænge mine udgivne skrifter nøje sammen, ti i mit tredifte å r, 1889, tråd te jeg op som skribent. Tiden var kommen, og jeg m åtte virke udad til, jeg higede nu lige så stæ rk t derefter som tidligere efter det stille studium. F r. Barfod havde sat det i værk, som jeg og flere end jeg havde tænkt p å : et no r­ disk tidsskrift til vækkelse af fællesnordisk folkeånd, „Brage og Idun “. Man lagde mærke til det i den diplomatiske verden, den ære nød det, og en note fra Karl Johans russisksindede kabinet ud talte sig imod dets ledende tanke. Jeg var nu selvskreven medarbejder, et stø rre arbejde „ S k a n d i n a v i s k e R e i s e m i n d e r “ og adskillige m indre blev meddelte d ér, de sidste under fæ llestitelen „ H i s t o r i s k e S k i t s e r “. Også i „Danne­ virke“ skrev jeg et stykke om Slesvig, som den be- kændte Nis Hansen og en anden Slesviger kom og ta k ­ kede mig for. Ved denne tid , især mens jeg skrev på „rejse­ m inderne“ , havde min stemning noget usædvanligt ved