HammerichEtLevnetsløb

355 dansk retsprog ; trykkefrihedsselskabet var stiftet og gjorde sin gærning efter ævne, stænderne holdt møder, majgilder kom i gang. Højrøstede krav lod sig høre om oifenlighed, om en hædre statshusholdning, mere frihed på alle hold i det gamle hus; men regeringen holdt igen, Frederik den 6te levede jo endnu. I alle de ting gik jeg med af fuldt hjærte, måske var jeg den eneste af Grundtvigs venner, som gjorde d e t ; fra barns ben af havde jeg øje for Sønderjyllands nød. F ader styrkede jeg til hans gærning i stænderne, valgt til repræsentant for trykkefrihedsselskabet, gjorde jeg, hvad jeg kunde, og petitionen til kongen mod presse­ tvang underskrev jeg , rigtig nok til megen ængstelse for ham. Endnu ét satte ånderne den gang stærkt i røre og varslede godt: T h o r v a l d s e n s hjemkomst 1838 og pla­ nerne til hans museum. Og den danske kunstskole var i sin vorden, med mestre som ham og Eckersberg og en flok dygtige unge mænd, Bissen, Sonne, Marstrand, Müller, Küchler, Rørby, Skovgaard, Lundby. De gudelige f o r s a m l i n g e r rundt i landet tog til, og vækkelsen greb om sig; man dømte deltagerne i straf og bøder, flere steder var præsten den mest for­ følgelsessyge. Det hjalp imidlertid kun lidet. Også den ene teolog efter den anden bød nu rationalismen farvel og sluttede sig, de fleste til Mynster, adskillige til Grundtvig, der midt under tidens forvirring havde udgivet sine foreslag til s o g n e b å n d e ts lø s n in g og præsternes liturgiske og dogmatiske frihed. I det første foreslag var jeg fuldstændigt med, det andet havde for tiden ingen praktisk vigtighed, og den gang fattede jeg dets rækkevidde kun halft. Senere, da det blev gentaget, har jeg tråd t op imod det, ligesom jeg og kom i tvivl, om Grundtvig dog ikke drev fri­ villigheden vel vidt, og om der i den kristelige for- 28 *