HammerichEtLevnetsløb

354 Det var en glædelig fam iljetildragelse, det satte liv i faders hus, hvor luften nu var ren set og en ny d a tte r in tet havde a t frygte. Jeg tro r nok, min brodér hemme­ ligt takkede mig for hvad der var sket. Ude på Blå­ gård kom de tit, så længe de var i København, og Julie og Anna Mathea sluttede et venskab, der h a r stået sin prøve. Mellem min broder og mig var ungdommens spændinger, disse børnesygdomme, lykkeligt overståede, de lå i forholdene og på overfladen, ikke i dybden. Nu forstod vi hinanden, vore ønsker, til dels også for­ mål var fælles, så vi på flere punk ter kunde virke sam­ men. Således h a r vi h aft det i en lang række år og levet mangen god dag med hinanden. Også i det ud ­ vortes ha r lykken på en mærkelig måde været skiftet lige imellem os; begge blev vi skribenter, doktorer, pro­ fessorer, ridd e re , så folk tit løb sur i os. Den gang m åtte vi dog først foreløbigt skilles, da min broders rejse kun var halft færdig. Indien var vel opgivet, men til Grækenland m åtte h an , det var ham af for stor vigtighed for hans mytologiske studium. De gode å r, jeg levede på B lågård, blev for Dan­ m ark og Norden i det hele en g r y e n d e t i d ; den gamle folkeånd og den gamle kristendom , en dybere opfattelse af livet var i færd med a t vågne. I mange måder var det lyst a t leve for den, der tænkte som jeg : kamp alle vegne med død og dorskhed. I én retning, den kirkelige, havde hovedslaget alt stået. Det rørte sig i studenterverdenen, fra Danmark og Sverige mødtes den frejdige ungdom; de mærkede først, a t N o r d e n s folk hørte sammen, og mangen ældre glædede sig med dem, snart skulde også Nordens naturgranskere mødes. Nu lakkede det da mod en­ den med det æstetiserende liv i studenterforeningen, og i modsætning hertil dannede man under Plougs ledelse et academ icum , hvori jeg med tråd te ind. Den s ø n d e r j y d s k e bonde krævede endelig sin ret,