HammerichEtLevnetsløb

356 kyndelse ikke burde være plads også for „loven“ og „pligten“. Foreslag om sognebåndets løsning blev indbragte for stænderne og mødte bæftig modstand; man kaldte det opløsning af k irk e n , og Mynster gav forsamlingen en præstegårdsidyl ved sin skildring af forholdet især på landet mellem præ st og menighed. F ader kunde i alt fald høre på med rolighed, når jeg tog ordet for det stakkels uskyldige foreslag, og han stemmede efter sin mæglende natur. Varslerne om noget nyt tog til. Grundtvigs „ S a n g - v æ r k “ kom ud, fuldt af salmer, der nu leve et rig t liv i menigheden, og det stemplede ham som vor kirkes, ja hele K risti kirkes ypperste salmedigter. I å ret 1838 ho ld t h an , opfordret af en del yngre videnskabsmænd, bl. a. nuværende prof. Hermansen, prof. E. Hornemann, f o r e l æ s n i n g e r på Borchs kollegium over de 50 sidste års historie. Første gang tråd te han fræm for en stø rre kreds, nu 55 år gammel; han var oppe, og forelæsningen havde et storslået præg, så han rev med sig ved de levende skildringer og sin personlighed. Høresalen var tit overfyldt, og folk stod hélt ned ad trapperne. Da han fortalte om anden ap ril, udbrød Barfod: „skal vi ikke synge Grundtvigs sang om Willemoes!“ Synge under en forelæsning! Det var den gang noget aldeles uhørt, alle studsede, en af mine gode venner, som bædst kunde synge for, smuttede af lu tte r undselighed hen til døren. Men jeg efter og tra k ham ind igen, vi stemmede op, og det g ik , Grundtvig var sjæleglad over det lille mellemspil. . Nu fik mange øjnene op, som tidligere havde mis- kændt ham, anede i alt fald, hvad der bode i den mand. F ra dette øjeblik begyndte hans indflydelse på det store og hele, den er siden stegen dag for dag, og fræmtiden tilhø rer den, såfræmt politiken ikke bringer den i falske spor. Ved slutningen af forelæsningen var man fra alle