HammerichEtLevnetsløb

353 åndrig bog. Harmsen gennemskuede fuldstændigt, hvad der lå og gærede i mig. „De er historiker,“ sagde han, „dertil har vor Herre skabt Dem; og inden De når den livsstilling, som egner sig for Dem, vil Deres hjærte blive gennemstunget af mange smerter.“ Af og til glædede andre venner os ude på Blågård. Grundtvig med sin datter Meta, Kierkegaard, der blev gift første gang ikke længe efter mig, Ley, Laurent, der nu havde forlovet sig med Leys søster, en enkelt gang også Hall og Martensen. Martensen disputerede ved denne tid og åbnede de forelæsninger, der først skaffede ham et ry. Og Julie var en ypperlig værtinde, hun for­ stod at underholde sine gæster; i det større kunde hun dog kun vise det en enkelt gang, som da en del af hendes og min familje var hos os til faders fødselsdag. Kom vennerne fra „hinsides sundet“, professor Berg- falk, afdøde rekto r Svedbom, baron Coyet, havde de tonerne med i følgeskab; da lød de dejlige svenske folkeviser til vort piano mangen aftenstund. „Och guld­ galonen frågade sin skøna jungfru“ , med hvilken inder­ lighed sang Svedbom ikke den vise! Julie sad som for­ tryllet. Til sidst vendte min b r o d e r hjem fra udenlands­ rejsen , hvor han mest havde været sammen med Emil Fenger og nu afdøde professor Kayser og kom et godt stød fræmad i sine sanskritske studier. Rejsen skulde fortsæ ttes videre, men han havde for øjeblikket modent ærinde her hjemme. Gennem etatsråd Brøndsted, Hall og den unge Aagaard var han bleven indført i Aagaards familje på Iselinge, også Monrad og Birkedal kom der. Og dér voksede en ung, yndig pige op, A nna M a th e a ; hendes billede havde rejst med ham , og nu vilde han gense hende selv, længslen derefter havde kaldt ham hjem. Han tog snart til Iselinge og vendte ikke tilbage derfra alene, Anna Mathea fulgte med. 23