HammerichEtLevnetsløb

352 Han vilde ikke blot opbygge sin forsamling, men tillige oplyse den, kristeligt og folkeligt. Reineke Fuchs og den danske rimkrønike hørte til hans yndlingsbøger, som lian brugte tit i foredragene; tilhø rerne, kvinder og mænd, blev formeligt underviste i kristendom , historie og geografi, selv, husker jeg ikke fejl, i lidt astronomi og grammatik. Det var Grundtvigs tanke om en folkelig højskole, der svævede for ham. Hans taler havde noget egent ved sig og var om­ hyggeligt gennemtænkte. De hellige skrifter var han til bunds hjemme i og overraskede mig ved de nye lys, han fandt i dem, ved det ejendommelige greb, han havde på at tage de historiske livsbilleder, især fra det gamle testam ente og profeternes varsler. De fødtes på ny i hans ånd og tråd te levende fræm, frugtbargørende for nutidens Kristne. Den nordiske mytologi brug te han på samme måde. Undertiden løb der herved vist nok latterligheder ind med — smag havde han ikke — , ja selv noget, der kunde gøre skade. En gang, mens jeg kom i hans forsamling, hittede han således på at give skildringer af sine tilhængere, med bibelen og mytologien som underlag; en skipper skildredes som den, der gik „højtidsgangen“, min kæreste opfattede han som en kristen skjoldmø. Jeg fræmførte naturligvis mine ind­ vendinger. Man vil nu forstå, hvorfor omgangen med en sådan mand kunde tiltale mig, trods vor store uenighed om det mål, hvoreftede han stilede. Da han kom til os, var han heller ikke endnu faldet på teo rien om mælk og b rød ; den m åtte gøre og gjorde en b ra t ende på middagsmåltiderne. Lige indtil det øjeblik havde vi im idlertid kunnet tale sammen om så mangt og meget. Gav jeg mine følelser luft for Norden og den politiske frihed, så stemmede han med i. K irkehistorien gennem­ gik vi med hinanden efter Spittler, vist nok en R atio­ nalist, men tillige en åndrig mand og forfatter af en