HammerichEtLevnetsløb

351 drag af sværmeri, over hans i grunden ædle træk. Som student i Kiel liavde han givet den flotte bursch, alle vegne på færde, derfra kom han over til København og blev sn art tagen af den nye, kristelige vækkelse. Han var, som jeg har omtalt, med ved Lindbergs forsamlinger og blev stævnet for politidirektøren, der foreholdt ham lovens hud. Hans svar var fast og roligt: „vi skal adlyde Gud mere end menneskene, det er Herrens bud! De råde kun med sværdet og øksen, lad dem bruge den, hvis det så er Herrens vilje!“ Stadigt gik han nu og væntede på en ren kirke med rene sakramenter, i håb om dens nære komme afholdt både han og en del af forsamlingen sig fra nadveren og blev altså Separatister i egenligst forstand. Men her traf han en modstand fra Scheuermanns side, som tog til og ikke af. Mere og mere levede han sig ind i den tankegang og ofrede sig helt for sin forsamling; det, han kunde fortjæne, gav han bort til den og sin værtinde, og hans daglige liv blev i høj grad afholdende. Til sidst faldt han på, at et menneske kunde nøje sig med mælk og brød alene, de var jo dog det nærende i egenligst for­ stand; for den forestilling sværmede han nu, og den blev sat i værk, den vilde også gøre ham mere uafhængig af penge. Derunder led imidlertid hans helbred kændeligt, han afmagrede, spyttede blod og døde et år efter at jeg var kommen til Jylland. Hans sidste øjeblikke vare trøstefulde: „sådan Herre, vi har, ja ham er det nok værd at arbejde for! Og nu kalder han mig, kalder mig med sin milde røst! Nu vandrer jeg hjem, kom Herre Jesu!“ Pietist af det sædvanlige slags var Harmsen ingen­ lunde; dertil havde Grundtvig haft for stærk indflydelse på ham , og dertil egnede heller ikke hans natur sig, han var i grunden stolt og frisindet. Under vore nu­ værende forhold kunde han blevet en dristig folkeleder.