HammerichEtLevnetsløb

350 krævede den største del af eftermiddagen. Men så havde hun mig i a lt fald lige ved sig, i det nydelige lille étfags studerekammer med skriverbord, 2 reoler og fortepianoet. Dér sluttedes dagen gærne med en salme. Den synd, der, hvis jeg kænder mig selv ret, ligger fjærnest fra min natur, er havesygen, og det nødvendige havde jeg hidtil haft til overflod. Først nu kunde det af og til se ud, så jeg blev alvorlig, indtægterne var ikke for store. Julie forstod im idlertid a t komme igen­ nem med det mindre. Vi indskrænkede os, afskaffede kaffe efter bordet, og jeg hørte en tid hélt op med a t røge; det var mig tillige en lille afholdenhedsøvelse, ligesom den a t lægge et arbejde bort, fordi jeg var for meget opsat på det. Man kænder måske historien om „fader Oberlin“, der sagde til sin kære snu sdåse: „nej, herre i huset skal du ikke være! Marsch, af sted med d ig !“ Og så lukkede han den inde i sin skuffe i et langt hortliggende kammer, hvor han sjælden kom. E fterhånden mærkede jeg dog skadelige følger for min sundhed af ikke at røge, og greb da igen til piben. Hos fader spiste vi til middag gærne om søndagen, når vi kom fra kirke, og ved ju letid fyldte han vort spiskammer med gode ting. Pengeunderstøttelse hverken attråede eller fik vi, det var imod hans grundsætning, og jeg giver ham fuldstændigt re t deri. Men om som­ meren tog han os med på sine udflugter, til det nord­ lige Sælland, til Kulien og Hoganæs. Også med Julies moder tra k a lt sig til rette, vi sås jævnligt, og fru Scheuermanns gode sider kom fræm. En dag om ugen spiste min svoger og student II a rm s e n hos os, og jeg lærte nu den sidste nøje at kænde. Han var en Sønderjyde fra Treja, den sydligste egn, hvor man endnu kan høre den danske tunge. Så man flygtigt på ham, havde han noget frastødende, han var høj, svært bygget, herdeb red og skelede lid t med det ene øje. Men der lå en dyb alvor, blandet med