HammerichEtLevnetsløb

349 ægtestanden som den hellige stand, fordi også den var mærket med det hellige kors og fordi kærlighed, lang­ modighed, fromhed, ydmyghed, alle milde dyder, springe ud af den, med korset mærkede stand. Da vielsen var til ende førte Grundtvig os ind i sit eget værelse, hvor hans kone havde dækket tebordet. Han klædte sig derpå om, tog sin jævne frakke på og var nu en elskværdig vært, usædvanligt livlig og under­ holdende; jeg husker, han talte om skolen og det romerske åg i den. F ra Grundtvigs tog vi til fru Scheuer- mann, der den aften havde ønsket at se os, hun sad alene og modtog os meget afmålt. Men da vi kom til det nye hjem på Blågård, var huset illumineret, tra p ­ perne blomsterstrøete, og værelserne med de nye møbler og tæpperne strålede os i møde; Julies sans og smag viste sig alle vegne. Scheuermann, vor trofaste broder, og et pa r af hendes veninder modtog os. Jeg var blevet ledet ud i livets kampe for at blive handledygtig, få øje på dets sande mål og styrkes og lu tres; oven på dem fulgte nu et par lykkelige år. Vi havde en hyggelig bolig, et sandt dukkeskab; under vore vinduer lå en stor have med blomster og alleer, selv en stengrotte, og gennem deus udhugninger var der udsigt til Frederiksberg slot. Julie havde udmærket godt af den daglige gærning i sit eget hus og følte sig glad derved; også jeg tvang mig til at give mig af med det, skønt det ikke lå for mig, nu var det jo min pligt. Sønderligt praktiske var dog i grunden ingen af os. Vi var ellers kommet hinanden åndeligt nærmere, en glæde­ lig frugt af de trængsler, vi i forening måtte gennemgå. I begyndelsen fandt hun sig vist noget ensom; om formiddagen informerede jeg, og mit studium jeg læste meget, teologi, historie —, mit hjemmearbejde