HammerichEtLevnetsløb

348 drift. Da jeg nu bad hende underskrive en a tte st om indvilgelse i giftermålet, svarede hun: „først vil De dog tillade mig at tale derom med vedkommende.“ „Rette vedkommende“ må have givet hende den nødvendige op­ lysning, og attesten med underskrift indløb, skønt i yderste øjeblik. Under disse omstændigheder havde vi valgt stille b r y l l u p i stuen. Aftenen den 15de desember 1836 så det, som altid i sidste øjeblik, noget hu lter til bulter ud i vor lejlighed; a lt var der, men endnu ikke på sin re tte plads. Her hang et gardin og længtes efter sin mage, hist et spejl, dito, dito; trappestigen, borde og stole stod imellem hinanden med betræk eller uden betræ k; syjomfruen sad og jog fingrene af sig, mens pigen ordnede køkkenet. Julie sled i det med og var m at og ud aset: „og så er vi ikke en gang halft færdige! Nej, det går aldrig godt!“ Jeg havde hele dagen rend t omkring efter de nød­ vendige a tte ster og haft mine ubehageligheder med fru Scheuermann, heller ikke jeg var vel til pas. Men over­ spænding i én retning kan tit i livet slå over i lige det modsatte. Med ét, jeg véd ikke selv, hvor det gik, for en lystigheds ånd i Scheuermann og mig, så vi rev vittigheder af os. Punch blev b rag t ind, man tog plads på stiger og borde, som det tra f sig, og alle følte sig lettede og oplivede, selv Julie omsider med. Næste aften, den 16de desember kl. 7 kørte Julie og jeg ud på Kristjanshavn til Grundtvig. Salen var smukt oplystog pyntet med blomster, ved siden af den røde fløjls brudeskammel prangede to sølvkandelabre, vi og han stod dér alene over for hverandre. Hans tale var hjærtelig som en faders; han vilde fri osfor følelsen af det ensomme i vor stilling og malede Herren for os ved brylluppet i Kana og englene som vidner til den hellige handling. I Jesu navn var vor gærning begyndt, i det skulde den og fuldendes. H erren havde indviet