HammerichEtLevnetsløb

347 smukke spil opmuntrede kam, kan sagde det tit. Så kunde kan, når kun spillede, i smug og skottende til os lukke døren til kontoret op på klem; de der inde skulde også køre det, det satte kan en stoltked i. Den sidste jomfru Prekn kar aldrig lagt os et kalm- strå i vejen. Hun var en ældre pige og ligesom skakt for faders kus, kan kaldte kende og „en pæn person“, en stor ros i kans mund. Hun styrede det med sær­ deles megen dygtigked, og kendes mad var ypperlig; kun lavede papæsker med kam, stillede nipssager op mellem blomsterne, fodrede kans guldfisk og kanarie­ fugle og poppegøjen og plejede kam med omku til kans dødsdag. Også for fader kavde jeg gjort en god gær- ning, da jeg fik den gamle jomfru dreven ud, det mærkede jeg. Vor Herre havde kaft sin finger med, kan havde hærdet mig i korsens skole og lært mig gennem bitre erfaringer at handle efter pligt og samvittighed alene og lade kam råde for følgerne. Udstyret var imens næsten blevet færdigt, skønt det drog i langdrag; en køn lille lejlighed kavde vi fået på Blågård, og man kunde nu tænke på bryllup. Julie vilde endelig have G r u n d t v ig til at vie os, hvori jeg var fuldkommen enig, men blot ikke trode, han vilde gøre det; i følge hans stilling uden fast æmbede måtte det næmlig ske i en andens navn. Som jeg tænkte, så talte jeg til kam, „jo,“ svarede han, „hvorfor skulde jeg ikke vie Dem, når de begge to ønske det så meget?“ Jeg var både overrasket og glad, fader derimod syntes ikke derom, og fru Scheuermann var kold og vred. Hendes onde lune gik ud over mig, mod hvem kun ellers gærne iagttog en høflighed, der havde sin brod; det skulde se ud, forekom det mig, som den stilling, jeg indtog til hende, ikke var fræmgået af min egen indre