HammerichEtLevnetsløb

344 tr a f alle ved bo rdet og bad dem blive, da de skulde børe noget, jeg havde a t meddele om jomfruens rænker; derpå gik jeg ud i køkkenet og hentede pigen ind. Jomfru Prehn stod og rystede: „å, lille Frederik, ikke nu, ikke n u !“ „Jo, ju st n u !“ Pigen vilde gå: „nej bliv kuns,“ sagde jeg og holdt hende fast ved armen. Jeg fræmstillede sagen fra begyndelsen af og jom ­ fruens hele adfærd i vort hus. „Hun havde,“ sagde jeg, „lagt den plan at adskille Julie og mig, derfor bag talte hun den ene for den anden og os begge for fader, ja ymtede selv om, a t en vis anden person passede langt bædre til m ig.“ „Jeg skal gærne nævne den dames navn, jomfru, hvis De ønsker d et!“ Jomfru Prehn tav og bed tænderne sammem Derefter oplæste jeg det frække brev, hvori hun svor Julie uforskyldt evig krig, blot fordi hun var min kæreste. „Da,“ vedblev jeg, „den første plan nu ikke lykkedes Dem, ha r De ruget en anden ud: så skulde jeg skilles fra fader. Og den har De sat i værk, så vidt faders hjærte tillod det.“ Med de ord gik jeg hen og kyssede ham ; han havde rådvild truk k et sig tilbage fra det, han ikke kunde hindre, og jeg ikke kunde skåne ham for. „Men Dem, jomfru, skal hævnen ramme, om De end måské endnu smiler derad!“ her knyttede jeg uvilkårligt hånden. „Og hvad bringer Dem nu til længer a t blive her, uden den usle egennytte? De véd nok, a t ingen anden vil have sådan en hæslig, gammel, rænkefuld drage i sit h u s!“ Under a lt det havde hun gnistret med øjnene og var blussende rød, så man kunde væntet et krampeslag, men hun sagde ikke et eneste ord. Jeg gav fader et kys endnu en gang og gik over i salen med ham ; han var stille, ængstelig, men rørt. „Frederik, Frederik, styr dog dit sind, bare den vold­ somme hæftighed ikke gør dig skade! Det kunde jo blive forebragt for kongen selv!“ Han sagde endnu noget mere, et par afbrudte ord om en mulig forandring