HammerichEtLevnetsløb

343 Med ét råbte hun, som greben af den dybeste følelse af sin uskyld og med tåre r i øjnene: „men sig mig dog endelig en gang for himlens skyld, kære Frederik, hvad ondt jeg stakkels væsen har gjort mod dig og din kæreste! O, jeg vilde altid kun det gode!“ „Det er jo det, jeg siger Dem højt nok, men på en sovende sam­ vittighed hjælper ingen tale, og Deres sover en hård søvn. Nu kommer Deres sande skikkelse re t fræm, for De har altid været familjens onde ånd! Før har De — hu sker De det måske? — så tit tru e t med at tage bort, nu derimod vogter De Dem vel herfor! Ja bliv kun, bliv kun ganske roligt siddende, men, så sandt Gud lever, straffen vil i sin tid nok ramme den, som har brud t blodets hellige bånd !“ Hun havde faldet mig i talen nu og da. — „Min samvittighed er re n !“ — »Jeg frygter Gud, frygt ham også, Frederik, og gør ingen u re t!“ Fader stod, rystet og rådvild tillige, i en krog, drejede på sit lomme­ tørklæde og vidste ikke, hvad han skulde sige. Da jeg gav ham hånden, fulgte han mig ud og bad mig komme alligevel, det svarede jeg ikke på. Han fik nu Boesens til at blande sig i sagen, men de var ikke de bædste mæglere for ham, tan te havde gammelt mellemværende med jomfru Prehn. De ytrede stor deltagelse og gav mig i hovedsagen ret, „jomfru P rehn ,“ sagde de til mig, „måtte bort, det forstod sig; bare måtte det ske på en skikkelig måde.“ En skikkelig måde var imidlertid bleven umulig, hun havde bidt sig a lt for fast, hun trodsede. Det måtte altså ske uskikke­ ligt, og jeg gjorde det yderligste skridt for at få folk til at snakke om os; jeg mente mig tvungen dertil. Måské var jeg dog noget for utålmodig, og den lange pine, den uvished om alt, hvori jeg var, må i så fald være min undskyldning. Næste dag kom jeg til fader ved middagstid, et par af mine fættere Salling spiste dér, det vidste jeg. Jeg