HammerichEtLevnetsløb

342 og forestillede ham forfra hele min stilling i hans hus: „men det er jo nu lukket for mig, og jeg kan ikke mere komme der.“ F ader svarede mig med igen at tale om folkesnakken. „Véd du da virkelig ikke, hvad folk siger, kære fad e r? “ „Hvad jeg mente med det spørgsm ål?“ „Ja, du tvinger mig jo til a t tale ren t ud. De siger: jomfruen der hjemme bæ rer bukserne og må have faderen helt under sig; det er da k la rt nok, for nu ha r hun jo til sidst fået den ældste søn fuldstændigt expederet ud af huset. Det er et mesterstykke, det fortjæner hun en præmie fo r!“ Det lod nu, som blev han vred for alvor: „ja, jeg véd nok, hvor den snak stammer fra og tåler ingen fremmed indblanding i mit h u s ; men før skal jeg gå til grunde, end jomfruen kommer b o rt!“ En sådan ytring havde jeg kun hø rt en enkelt gang før, sagen stod altså værre og værre med hver dag. A tter gik det gennem kamp og bøn, og jeg så, hvad jeg m åtte gøre. Folk m åtte bringes til at tale endnu mere om os, så tu rde jeg måske håbe på en vending; det gjorde mig ondt både for Julies og faders og min egen skyld, men ske måtte det. Jeg blev nu hélt borte hjemmefra, også fra mid- dagerne og spiste på en restavration. F lere dage gik hen, in tet sporedes, højst nødigt vilde jeg gå yderligere ad den vej og prøvede derfor en anden. En aften gik jeg op til fader på kontoret, „jeg kan ikke, fader,“ sagde jeg, „lade mig jage ud af dit hus som en stum hund; først må jeg dog tale et alvorsord med jom fruen!“ Derpå tråd te jeg ind i stuen, hvor hun sad i sofaen og strikkede, han fulgte efter. „Deres plan,“ sagde jeg, „er nu i færd med a t lykkes, uk ru tte t gror re t godt! For min kærestes skyld, som De hader og har svoret evig krig, har De gjort faders hjærte hélt koldt for mig, så han tør ikke engang modtage mig i sit hu s.“