HammerichEtLevnetsløb

340 ny og k la re , og fræmstillingen smagfuld, af og til blomstrende. I hovedtanken, Ragnarøksmytens sene fræmkomst, var jeg im idlertid ikke enig med ham. Af­ handlingen stadfæ ster den bemærkning, jeg før ha r gjort, a t han tidligere end jeg fik herredømm et over sine midler, han havde også et skarpere medfødt selvdømme. Den var naturligvis skreven på dansk og blev den f ø r s t e d a n s k e a f h a n d l i n g for magistergraden. Allerede var der i de senere år gjort noget brud hist og her på latinens enevælde ved universitetet, mod­ tagelsen af en dansk afhandling stod im idlertid endnu for mange som a lt for yderligt et skridt. Men min broder var kændt som tidmærket latiner, og det kom ham til hjælp, så han brød isen; kun m åtte han tage teser ud af den og forsvare dem på latin. Emil Fenger, hans ven og skolekammerat, var respondens, en anden ven, Laurent, opponerede, hans arbejde blev rost fra alle sider, og under de bædste varsler tiltråd te han sin udenlandsrejse. I Tyskland, F rankrig og England vilde han studere S a n s k r i t . Jeg var nu altså ene med fader og forestillede ham på spasereture, hvor nødvendig jomfru P r e h n s f j æ r n e l s e var. At drive den igennem var under mange indre kampe bleven mig en sand samvittighedssag. Ikke blot Julie skyldte jeg det, men — det mærkede jeg nu — fader lige så fuld t; han vidste ikke selv, hvad han gjorde, n år han satte sig imod det. Freden m åtte jeg skaffe tilbage i huset, og jomfruen var ufreden. Dog han var længe døv for alt det, jeg sagde, og end ikke jomfruens brev, hvori hun svor Julie evig krig, gjorde videre virk­ ning; jeg kunde gendrive hans grunde, bringe ham til tavshed, og alligevel holdt han på hende. Hun havde gentaget og a tte r gentaget de ord: „Scheuermanns“, „fremmed indblanding“, og de hang fast i ham, så den ellers så gode og eftergivende mand nu så det som en æressag ikke a t give efter.