HammerichEtLevnetsløb

339 politisk i folketingets flertal. Også på kærlighed og offervillighed skortede det hos de fleste, det mærkede jeg især en dag, da jeg i Harmsens fravær had dem skyde sammen til brændselshjælp for ham, der jo hélt ofrede sig for dem; de blev formeligt vrede. Nu havde jeg fået nok, jeg talte et alvorligt ord til dem og viste mig fra det øjeblik af ikke længere dér. Scheuermann var ulykkelig, men Julie tilstod, jeg havde ret. „Sagde jeg jer det ikke i forvejen?“ kunde jeg nu sige med føje. Man prøvede overtalelser, ja nær havde jeg sagt trusler, man kaldte det næsten en synd, at jeg ikke vilde komme mere; alt hjalp dem ikke, og mine udtalelser om lægfolk, der vilde forkynde ordet, blev kun des skarpere. Omtrent ved samme tid havde jeg fortalt noget fra min sidste rejse på Borchs kollegium, hvor, som man véd, den „ebræiske Müller“ havde fået folkelige foredrag i gang. Også havde jeg åbnet en forelæsning ved univer­ sitetet over den d a n s k e k i r k e s h i s t o r i e . Tilhørernes tal var dog ikke stort, og min tid blev knap, da jeg fik flere timer i skolerne, derfor afbrød jeg forelæsningen. F ra alle kanter var der kors at bære. I f a d e r s hus gik det som det kunde, dagligt blev der pustet i ham, og han var ikke godt stemt mod mig, rådvild og nedslået. Min b r o d e r havde i førstningen hældet til vor side, under min rejse sagde han en gang til Julie, at „han beundrede hendes holdning mod jomfruen“. Siden må han være bleven omstemt, omsnæret, han vilde nu blande sig i sagen med et irettesæ ttende brev, men blev afvist og iagttog derefter en høflig kulde. Det smertede mig, og jeg kunde ikke andet end give jomfru Prehn skyld derfor. Han havde ellers sit at passe, fuldt op, ti han holdt i denne tid sin d i s p u t a t s „Om Kagnaroks-Mythen“. Det var et meget heldigt valg af æmne, han havde set sig godt om i mytologierne og allevegne, tankerne var 22 *