HammerichEtLevnetsløb

337 d e t dog ikke; alt det afholdt han alene. Men af arvens renter kunde jeg ikke leve, hvis jeg giftede mig, altså tænkte jeg på i n f o r m a t i o n e r . Skønt det var mig lid t ydmygende, gik jeg ikke des mindre fra den ene skole til den anden og tilbød min tjæneste; omsider fik jeg timer hos v. Westen, noget senere også hos dr. Krarup. I min fritid syslede jeg med rejsens minder, og de formede sig til et større digt om Norden, som dog aldrig blev udgivet. En plan til et almennordisk tidsskrift i kristelig ånd havde jeg lagt alt på rejsen, men den blev heller ikke til noget. Og trykkefrihedsselskabet skaffede mig en mindre velkommen overraskelse, da det ikke godkændte den skildring efter kilderne af slaget den anden april, jeg havde indsendt til det. Skylden lå til dels hos mig selv, jeg havde næmlig tillad t mig adskillige friheder i sprog og retskrivning, som den gang endnu m åtte støde de fleste. Imidlertid kunde min fræmstilling naturligvis heller ikke finde nåde for pastor Gads og skriftkomiteens øjne, den var ikke hen ad landevejen. Noget hæmmet m åtte jeg altid føle mig ved denne modgang. J u l i e havde fået sig en syjomfru og begyndte på udstyrsarbejderne hos sin moder, hun havde en lille arv a t tage til; men omstændighederne varslede ikke heldigt. Hvor havde forholdene i hendes familje ikke ændret sig siden „grandmamas“ død! Hendes moder bode nu i en indskrænket lejlighed, og der var ikke plads til mere end én datter. Den ældste, Emilie, havde altså taget ud til fru Thalbitzer. Og Emilie var nu bleven fru Scheuer- manns kæreste barn, sammen fulgtes de ad til Ratio­ nalisten Johansen, når de en sjælden gang vilde i kirke. F ra Julie var moderen derimod skilt ved dyb tros­ uenighed, og den blev ikke ringere under deres samliv. Hendes trø st var søndagen i Grundtvigs kirke og i forsamlingerne, jeg sad imens hjemme om aftenen. Hun 22