HammerichEtLevnetsløb

336 til den store verden og blev derfor ringeagtet eller dog oversét. Jeg vilde gøre mig færdig til a t søge præ stekald og underkastede mig til den ende hom iletisk og kateketisk prøve, hvorved det a tte r kom til sammenstød med den herskende rationalisme. I min d i m i s p r æ d i k e n var tonen lag t på forsoningen, professor Hohlenberg stem te på baud, provst Schack derimod, som fortalte mig det, på egregie, og jeg fik-som følge heraf m ellemkarakteren la u d . Men jeg skulde derefter k a t e k i s e r e for Hohlen­ berg, stiftsprovst Clausen og Brorsori, opgaven var „om fristelsen“, og hvorledes kunde jeg her udelade „fristeren“; det skurrede nu alle censorerne stygt i ø re t, og jeg fik m it h a ud , det eneste, jeg nogen sinde h a r fået. K o rt efter indgav jeg et par ansøgninger om kald. S tatskirkens præstestilling var den gang lidet trøstelig, så der nok kunde komme t v i v l op hos et alvorligt menneske, omhan burde og tu rd e træde i dens tjæneste. Jeg havde alt tidligere haft dem, og nu viste de sig igen, dog først efter ansøgningernes indgivelse; det var navnligt hensyn til nadveren og den tugt, jeg dér burde, men næppe kunde øve, som gjorde mig urolig. Det stillede sig for mig, som jeg muligvis kunde blive nødt til en æmbedsnedlæggelse for samvittighedens skyld; og var det så ikke bædre slet ikke a t blive præ st? Var det ikke også snarere lyst til fast stilling og giftermål, som b rag te mig til a t søge, end sand åndelig drift? Hvor svagt og mat var ikke m it eget trosliv? Jeg gennemgik mange indre kampe og kunde alligevel ikke komme til fred og nogen fast overbevisning. Da styrede Gud det således, at jeg in te t af kaldene fik,vist nok det bædste, der kunde times mig under de daværende omstændig­ heder. F ader havde overleveret mig min mødrenearv med de oplagte renter, og, skønt hvad vor opdragelse havde ko stet og rejseomkostningerne skulde drages fra, blev de