HammerichEtLevnetsløb

335 F ra rejsen havde jeg skrevet hjem og bedet fader leje mig værelser i byen; der måtte komme en vending i tingene, jom fru Prehn måtte bort, hvis ikke vort for­ hold til ham helt skulde ødelægges. Og dette, at jeg tog ud af huset, skulde da være indledningen dertil. Endnu spiste jeg til middag hjemme, men viste mig kold og fremmed mod hende. Jeg mærkede snart, hvor godt hun havde brug t min fraværelse til at sætte sig fast i sadelen. Til fader, der var i Roskilde ved stænderne, sendte hun breve, fulde af klager over, „hvad Scheuer- manns fik mig til“, og så snu og indsmigrende skrevne, hun forstod a t tage ham. Julie opholdt sig imens hjemme hos sin moder. Der kom nu et af de mørke år i mit liv, dagbogen vidner bædst derom, den er så tom på tanker. E t sted heder d e t: „det ser ud, som der ikke skulde blive sønderlig plads i mit liv for det, jeg én gang så som dets hovedopgave: roligt studium.“ De første ord, jeg skrev i den, var: „opmærksom på det mindste, tro i det lid et!“ Derfor var jeg dog ikke til sinds, på pietistisk vis, at holde dagligt regnskab med min sjælstilstand; det stod den gang og står endnu for mig som noget usundt. Jeg havde oplevet meget, og mine rejsebøger var fulde med skitser og studier. Jeg havde omgåets med fræmragende og lærde mænd udenlands og var overalt blevet modtagen med velvilje; det bliver en rejsende jo gærne. Nu sad jeg da ensom på mit kammer med disse minder, og en prosatid fulgte oven på rejsens poesi. Det gik mig som andre unge mennesker, når de har set sig lidt om i verden og komme hjem, forholdene tyktes mig så små, jeg så en smule evropæisk på dem. Den handlede jeg næppe uret, men nu kom desuden den gamle Adam op, idet jeg fandt, man gjorde ikke nok af mig. Den lille kreds, jeg tilhørte, stod ikke i forhold