HammerichEtLevnetsløb

332 „ Ja !“ Han havde døbt så a t sige på et kønt lille vers af Knapp. „Hvad syntes De nu derom ?“ vedblev ban, og jeg sagde min mening ren t ud. „Men De må da beller ikke tro ,“ sagde han, „jeg hver gang gør det så frit som i dag; sn a rt kan jeg gøre så og sn art så, efter som jeg føler det. I dag væntede jeg, De var der, og vilde vise Dem, hvor yderligt jeg kan gå.“ Det var altså mere et indfald end alvorligt ment, a t han kunde få det, forstår jeg ikke. Han var ellers rig på sådanne, tit morsomme indfald. En gang var jeg hos ham, ko rt efter a t han havde været i København, og vi talede om den rejse. „Hvorfor prædikede De ikke der ov re?“ spurgte jeg. „Sehen sie,“ sagde han , „da war auch der Liszt, der berühm te Musiker, der gab ein Concert. Was hätten dann die Leute gesagt? Gestern lässt Liszt sich hö ren , morgen der Harm s: beide V irtuosen!“ Hjem rejste jeg gennem Sønderjylland, nær ved bjærgene i H y tte n -am t, over Møsund, og anede ikke, hvad jeg 15 å r derefter skulde opleve i de egne, kano­ nernes brag, våbenlarmen og fjendens flugt. I Hellighæk kro hørte jeg de første danske toner, dér h a r jeg vadet i blod til anklerne under Istedslaget. Jeg tog også til Kristjansfelt, til tan te Salling, som nu var enke, og til Ulrik Boesen; han syntes godt om Ju lie, hvem han havde truffet i Fyn. I Hårslev hos pasto r Balslev genså jeg endelig min J u l i e , sund, glad, blomstrende. Hun havde her i over ét år levet sit stille liv og deltaget i den huslige syssel; i fritimerne gik hun omkring i husene, sad ved de syges senge og læste for dem. P å egnen kaldte de hende „den hellige jom fru“. Balslevs havde først ry stet på hovedet og und ret sig, de fandt sig im idlertid deri, ja fik hende til sidst endog re t hjærtelig kær. Gamle Balslev sagdeendog ko rt før hun forlod dem: „Deres liv h a r for mig vidnet, a t Deres ord ikke var