HammerichEtLevnetsløb

333 mundsvejr, men sandhed.“ Han var en Kristen af den hernhutske skole, førte kærligheden stærkt i munden og var derfor slet ikke til freds med al den strid i kirken. Men hans hjæ rte var ærligt, og han kunde få folket i tale, der var ved sådan lejlighed virkelig flugt i den jævne, stille mand. En dag kom en kone til præstegården, grædende og hulkende, i den største sindsbevægelse, hun havde mistet sit barn. I hæftigheden af sin sorg vendte hun altid tilbage til det spørgsmål, „hvorfor Gud dog havde nænnet a t tage den søde lille sjæl fra hende“. „Ja, kone,“ sagde Balslev, „det skal jeg tænke over; så kan hun på søndag komme i kirke, og dér skal jeg sige hende d e t!“ Søndagen var der, Balslev stod på prædike­ stolen og indflettede i prædikenen følgende lille historie. „Der var en gang et får, hyrden ikke ret kunde råde med, for det havde altid sin egen vilje og kom ikke, når han kaldte. Det samme får havde et lille lam, det holdt grumme meget af. Nu tænkte hyrden ved sig selv: „tager jeg bare det fra moderen, så lystrer hun nok og løber efter mig; det har ingen fare.“ Og han tog lammet fra hende til sig, så løb hun også straks efter ham og blev så fromt og godt et får, nogen kunde ønske sig. Men sådan som den hyrde handler vor Herre i sin nåde tit med os.“ Jeg opholdt mig 14 dage i Hårslev i uafbrudte sam taler med Julie, som jeg stærkt havde længtes efter. Hvor var hun ikke glad, da hun hørte, jeg nu for alvor tænkte på a t blive præst; det var en af rejsens modne frugter og hendes højeste ønske. Jeg gik omkring med hende til dem, hun havde sluttet sig til, og så, hvor rørende de simple mennesker hang ved hende; flere græd bitterligt, da hun sagde dem farvel. En stakkels fattig kone var ikke rolig, før hun havde modtaget hendes eneste vokskage til minde; det var enkens skærv.