HammerichEtLevnetsløb

331 hævdet om Kristus som Guds menigheds eneste konge; en halv snes år senere skulde den splitte kirken ad i frikirke og statskirke. Med Ossian i lommen gjorde jeg derpå en udflugt ind i det vilde, gærne tågeslørte h ø jl a n d , disse egne, som W alter Scott har skaffet et nyt navn i digtningens verden. Ude på Atlanterhavet var jeg også, rullede dygtigt i dets lange søer og så Jona, den hellige Kolumbas ø, og Staffas basaltgrotte med det melodiske bølgeskvulp, blandet med sækkepibens toner, som en højlandsk piber i vort følge blæste på. F ra England tog jeg i september måned 1835 med dampskib til Hamborg. I Kiel, i huset hos faders handels­ ven Brauer, var jeg første gang sammen med H arm s, hvem jeg senere oftere har truffet; altid var han den samme åndrige, folkelige, djærve forkynder af evangeliet. „Jeg hø rer,“ således modtog han mig, „De i går aftes i skumringen var til stede ved mit foredrag i pastoral­ seminariet. Å ja, det var dér hélt mørkt, helt mystisk! Ikke s a n d t? “ Yi kom i samtale om de sidste ting, dødsriget og tu sind sårsriget: „der Hades, der Hades,“ en omvendelse efter døden! Nej, den var han bange for, den vilde kun splitte de troende ad og gøre ulykker. Da jeg trængte videre ind på ham og spurgte, hvad han da vel mente om hedningerne, kunde han ikke hjælpe sig ud af tve- føret uden ved en hélt ubibelsk adskillelse mellem „Christenseligkeit“ og „Heidenseligkeit“. Ved tanken om tusindårsriget rystede han på hovedet og sagde på sin skæmtende vis: „nein, mein lieber! Wenn ich herr- schen soli, dann mag ich gern auch etwas muxen!“ Jeg så ham udføre en dåb, hvorved han ikke brugte dåbspagten, det talte vi meget om. Da jeg så næste gang kom til Kiel, gik jeg i hans kirke og derpå om eftermiddagen op til ham. „Nå,“ sagde han, „De har vel hø rt min prædiken, men hørte De mig også døbe.''