HammerichEtLevnetsløb

330 store fod, og nå r han, hans hu stru og jeg sad til bords, stod en tjæner bag ved hver stol; ellers holdtes der som alm indeligt i engelske huse bøn morgen og aften. Den meste tid tilbragte jeg i studerekam ret, hvor jeg tra f Niels Hemmingsens kommentarer ligge opslagne på bo rd et; han brug te dem jævnligt, fortalte han, og Pusey er en udmærket dygtig skriftfortolker. Det var ko rt efter udb rudet af den puseyitiske strid, og det, vi derfor sam talede om først og sid st, var biskoppernes apostolske rækkefølge; han vilde gærne vinde mig for den sag. Vi talte også om fasten, den engelske kirke holder på den som en gavnlig øvelse, og han forsvarede den ivrigt. Jeg spu rg te ham, hvad hans mening var om deres liturgi ved graven, som priser enhver død salig. „Vi tø r in tet æ n d re ,“ sagde han , „ved vor moders, kirkens, påbud, men vi kan bede Herren a t gøre menig­ heden værdig til dens b rug .“ E fter min hjemkomst har jeg vekslet et p a r breve med ham. I London færdedes jeg mest mellem Dissenterne, i Oxford derimod udelukkende mellem højkirkens mænd. Det gensidige nag tra f jeg lige s to rt hos begge parter. Pusey brugte skarpe, ja hånende ord om „frafaldet“, og den i øvrigt så billigttænkende Henderson talte, da jeg kom tilbage fra Oxford, meget spodsk om den magre, lille, helt eller halft papistiske person; „men det kommer der ud af al den fa ste !“ Også i E d i n b o r g var jeg, og a tte r her mødtes jeg af engelsk gæstfrihed. Jeg så den prægtige stad og kom godt ind i det presbyterianske kirkeliv med al dets strenge alvor; det er som John Knox’ ånd havde gået i arv til efterslægten. Kirken gør skarp adskillelse mellem oined og non-joined members, så de sidste, de verdslig­ sindede, ikke stedes til altars og heller ikke kan stå fadder; søndagen holdes endnu strengere end i England. Orgel tåler man ikke, alligevel er salmesangen sjælden smuk og livlig. F ra alle sider blev den grundsætning