HammerichEtLevnetsløb

329 forkyndes!“ Der var næmlig ingen kirke for Indepen­ denter. Jeg kørte gennem London med en lejekusk, og vi så en smuk kirke. „Hvem holder gudstjænéste dér?“ spurgte jeg, han sagde ikke et ord, men pegede kun hånligt på spiret med et stort kors, det måtte være mig svar nok: det kors stemplede i hans øjne kirken som papistisk. En dag var fru Henderson ikke til freds med maden, hendes pige havde lavet: „De må undskylde, men den er rigtig nok en smule biskoppet“ (fordærvet), sagde hun med et lille smil. Den engelske søndag, Englands privilegium, som Engelskmænd kalde den, må overraske enhver fremmed: denne sabbatstilhed både i hjemmet og ude. Kun når klokkerne kime, vrimler det på gaderne af folk, der gå stille til kirke med salmebog og bibel under armen. På Temsen hejses Betel-flag på visse skibe, hvor man holder gudstjæneste, ud på gaderne, på torvet kører man prædikestole, og der prædikes under åben himmel; over­ alt fuldt med tilhørere, alle partier kappes med hin­ anden. Så kan det af og til komme til optøjer. E t sted så jeg en simpelt klædt mand prædike på et gadehjørne, han talte om Herrens tilkomst i den allernærmeste tid, måske a lt i dag, måske i morgen; nogle lo, han vendte sig truende mod dem. Da fløj en rådden apelsin og tra f ham m idt i panden, flere andre fulgte efter, så manden i al hast måtte fjærne sig. Det er heller ikke alt guld, som glimrer, og under søndagens gudelige skin skjuler sig tit en høj grad af verdslighed; det har jeg hø rt nok om og selv erfaret. F ra London tog jeg til Oxford, jeg måtte se disse prægtige midalderlige studentergårde og lære at kænde højskolens indretninger. En anbefaling fra minister Bunsen i Bom havde jeg til P u s e y , en stille mand, og han var ikke rolig, før jeg flyttede ind hos ham i et af Henrik den ottendes tårne. Man levede her på den