HammerichEtLevnetsløb

328 dr. Henderson som en søn af hu set; både han og hans hu stru havde gæmt på minderne fra København. Han var nu professor i ebræisk ved et præstesem inarium , hvor Independenternes unge teologer studerede. Jeg gik omkring i skolerne, og om søndagen fra kirke til kirke, hos Metodister, B aptister, Independenter, P resbyterianere, Kvækere, Svedenborgianere, Biskoppelige, ko rt hos alle de forskellige kirkelige partier. Kun i Irvings kirke kom jeg ikke, husker jeg ikke fejl, var den a lt for overfyldt. Ved de store missjonsmøder var jeg ligeledes til stede, så også det londonske missjons­ hus, et helt slot med de prægtigste museer, og over­ værede et møde mod de Romerskkatolske i Exeterhall. Med Independenterne især blev jeg godt kændt på grund af Henderson s stilling og gjorde en tu r med ham til en præstevielse i det sydlige England. Overalt i England tr a f jeg nidkærhed, og mærkede, troen var dem en hjærtesag, de fleste havde sin bibel med i kirken. Ved siden deraf faldt skyggesiderne mig dog med i øjnene, en vis ikke ringe selvretfærdighed og selvgodhed, en træet, mekanisk tankegang, bitterhed mod andre Kristne. Mere end én p ræ st priste Gud for alle det engelske folks friheder, som var særligt det udkåret af Gud. Ved missjonsmøderne spillede listen over hvad der var indkommet i pund sterling og shillings en hoved­ rolle, eller opregneisen af alle de hellige skrifter og tra k ta te r, der var uddelte f. eks. på Sandwichsøerne. En missjonær op trådte næsten som skuespiller, stillede sig i fægterstilling og trak kjolen af, for at give tilhørerne et levende billede af, hvorledes de vilde havde handlet med ham. B itterheden mod andre ytrede sig hvert øjeblik. P å min landtur førte en Independent mig op på et bjærg med vide udsigter over et landskab, dejligt som en engelsk park og fuldt af k irker: „her ser De al verdens herligheder, men ikke et eneste sted, hvor Guds ord