HammerichEtLevnetsløb

327 mangen oplysning om den kristne oldtid. Under mit ophold her skrev jeg største delen af digtet „Helge H jorvardsøn“, der senere blev trykt i mine „Heltesange“. Tre gange i. mit liv har jeg na været i Italien og opholdt mig i Rom længere end i nogen anden stad, København undtagen. Men jeg tænker endnu tit på en fjærde rejse, så stærkt drages jeg til det land både af n a tu r og historie. S v e j t s og R h in e n med et lille stykke af Holland, diger, træer, kanaler og skibe, så jeg på gennemrejsen om våren 1835; her, som overalt, dvælede jeg helst i historiske egne. Det har altid været mig af vigtighed, fordi tildragelserne derved vinde mere liv; jeg håber, man kan mærke det i mine historiske arbejder. I Bonn hilste jeg på gamle Arndt, en ægte Tysker og den gang endnu vel stemt mod Danmark. Og i pro­ fessor Nitzsch’ og professor Sacks hus fik jeg et lille indblik i livet på de tyske universiteter, forholdet dér mellem professorer og studenter. Jeg mindes et te­ selskab, hvortil enhver studerende, Sack kændte, havde adgang; dagens æmner drøftedes, og tonen tiltalte mig, det var ikke den fremmede, kolde tone, som her hjemme. I øvrigt lagde jeg her mærke til, hvilken magt der ligger i sproget, taler man det med blot nogenlunde færdighed, er det ligesom dets ånd kom med ind i en. Jeg ha r kunnet blive højtravende og følsom med Tyskerne og b rug t udtryk, som jeg bag efter måtte finde fuld­ stændigt latterlige. At bruge dem i en dansk samtale, vilde være mig en umulighed. I E n g l a n d tråd te manddom og f r ih e d mig i møde ved hvert skridt, jeg gjorde; den gang var den sjælden a t træffe andensteds i Evropa, og jeg kom fra fast­ landet med friske minder om gensdarmer og soldater og pasvrøvl. Særligt havde jeg taget herover, for at få en forestilling om det k i r k e l i g e liv og trosfrihedens virk­ ninger. Jeg bode i L o n d o n hos faders gamle ven