HammerichEtLevnetsløb

326 F ra Sverige tog jeg til Tyskland, til Tholuck i Halle og så mig lidt om på gennem rejsen; landet havde i øvrigt intet, der særligt tra k mig, og jeg vilde ikke ind i den sædvanlige strøm. Men undervejs blev jeg syg og læ rte ved samme lejlighed a t kænde Nyrnberg, denne prægtige stad fra m idalderen, nu fuld af lurende gens- darm er på alle kan ter. Sygdommen, der til sidst gik over til koldfeber hver dag, m åtte jeg bære på til min hjemkomst, også i pengenød kom jeg, og koleraen fulgte m it spo r; en smule skulde jeg dog kænde til sådanne tryk med, hvorfor m it liv ellers ha r været skånet. Hvad jeg søgte i I t a l i e n var et levende indtryk af Sydboens folkeliv, af p a v e d ø m m e t og dets historie, Dante og de andre digtere, k u n s t e n , navnligt da kriste­ lig kunst. Og jeg svælgede i indtrykkene og brugte ved siden deraf bibliotekerne m est til kunststudium . Dertil kom den dejlige, farveskære himmel og den glans, den lægger over a lt; hvor tit var det ikke, som m åtte jeg knæle og takke for den herlighed, jeg så om mig! Sicilien, den gang et halvvildt land og fuldt af røvere, red jeg rund t med min gamle skolekammerat og ven, kultusm inister Hall, og den afdøde grev Knuth til Knuthenborg. Det var prægtige rejsefæller, og prægtigt var det, vi så sammen. Østenstormen på Midlandshavet, nå r de mørkeblå bølger tårnede sig med kranse af skum, var i sin a rt lige så storslået, som Æ tn a og tempel­ ruinerne i Girgenti, hvor hyrdedrengen sad mellem de græssende får og spillede på sin rørfløjte, som de vajende palmer eller de vårligt blomstrende enge, helt gule, helt røde, blå. Siciliens n a t u r m åtte også være mig til hjælp i en anden henseende, da den ligner Palæstinas og kunde gøre en del i den hellige historie mere levende. I R om havde Tholuck anbefalet mig til den p røj­ siske m inister Bunsen, den gang endnu Danmarks ven — han forstod dansk —, siden vor bitre fjende. Han modtog mig med forekommenhed, og jeg takker ham for