HammerichEtLevnetsløb

317 lille ord om dem, der kunde se ud efter noget. Omsider jog „røverne“ mig bo rt fra den store digter, hvis ældre værker endnu i dag høre til mine yndlingsskrifter. Jeg var im idlertid bleven færdig med min d i s p u t a t s og indleverede den til det filosofiske fakultet. Den hand­ lede om R e m b e r t , Ansgars trofaste discipel, hvis levnet var fo rtalt efter kilderne og sat i lys af samtidens historie; ellers var der intet mærkeligt ved den, skønt den opnåde en lang resension i månedsskrift for literatur, der både slog og også klappede lidt. Den blev god- kændt af fakultetet, og midt i januar 1834 forsvarede jeg den, idet min broder var min respondens; forsvar og angreb gik sin vanlige gang, men man mærkede den af­ tagende sans for latinsk disputats Om aftenen var der gilde hjemme hos fader for professorerne, K ierkegaard, Martensen og mine andre venner. Engelstoft mødte i fuld stads med den så kaldte „lille b låg ris“ i knaphullet (elefanten, han bar som ordenshistoriograf); han var yderst forekommende, under­ holdt sig med Julie som eneste dame og lod sig herrerne forestille, ved hvilken lejlighed han talte lidt med en­ hver, som de kongelige gør ved kuren. Min skål blev udbragt af ham, husker jeg ret, og drukken, fader var strålende glad, som jeg sjælden har sét ham. Nu var jeg m a g i s t e r , nu stod intet i vejen for min udenlandsrejse. Jeg havde lagt flere forskellige planer til den og tænkte en tid både på Grækenland, Spanien og Island, men planerne måtte ændres. Til sidst vedtoges følgende, efter samråd med Julie. Jeg vilde ikke komme hjem midt under rejsen, som det tid­ ligere var min tanke, derimod først rejse til Sverige og Norge og herfra lige til Italien og England. Hun skulde imens over i huset hos pastor Balslev i Hårslev og lære landhusholdningen; det var jo muligt, at jeg blev præst på landet, og der ovre var hun desuden borte Ira de trykkende forhold hjemme og,i landlig ro.