HammerichEtLevnetsløb

316 Jeg havde med min broder i sommerens løb gjort den rejse til J y l l a n d , jeg ba r skildret i „Skandinaviske Reisem inder“. Noget nyt for os var Vesterhavet, det sto rm rø rte hav og det stille, der i tak tfaste mellemrum ruller sine dønninger langt ind over hav stokken; det lød som orgeltoner. Så fiskerlivet i småhytterne bag ved de yderste k litter. Også ellers havde vi brug t os og fået greb på a t komme det menige folk i tale. „Den ebræiske Muller“ åbnede nu et slags folkelige foredrag hver lørdagsaften på Borchs kollegium og ønskede medhjælpere. Jeg mældte mig, da jeg følte trang til personlig virksomhed udad til, og fortalte så min rejse, første gang frit og uden papir. Jeg er gærne lid t ængstelig, n år jeg skal træde offenligt fræm, tankerne er ikke altid a t stole på, og på én gang kan sammen­ hængen gå mig i stykker. Det gælder da med snar­ rådighed a t kunne rede sig ud af det. Den gang gik det godt og gav mig mod for fræmtiden, L au ren t var sjæleglad. Nogle af de folkesagn, jeg havde sam let undervejs, meddelte jeg i Oehlenschlågers Prometevs og smagte en forfatters lykke, der ser sine tanker på p r e n t . O e h le n - s c h l å g e r var meget til freds med det meddelte og indbød mig til sig. Ofte havde jeg sét det åndrige ansigt i vinduet, når min vej faldt over F rue plads; hvor det glædede mig, at jeg tu rde komme inden for! E t pa r gange var jeg også hos ham, han var indladende, højst elskværdig, satte sig endog til pianoet og spillede og sang med sin bløde stemme. Men så arbejdede han netop på de „italienske Røvere“, det skuespil skulde jeg høre forelæse af ham, og det skulde jeg finde udmæ rket, hans udtryksfulde øje hvilede på mig og krævede digterlønnen; falsk vilde jeg dog ikke være, jeg var slet ikke glad. Det gik mig om trent som senere i Ingemanns hus, når han foreviste sin kones malerier og formeligt bejlede bare til et eneste