HammerichEtLevnetsløb

315 ledeløs nok. Det er den kraft, der ligger i ethvert re­ volutionært røre og giver det ustandselig fart, til det har løbet linen ud. Jeg følte det og blev nu og da slået deraf. Og i dette tilfælde var det mennesker, jeg elskede, der gik til det yderlige, det svækkede min modstand meget. Julie stod fast på sin søndag: „den kan jeg ikke undvæ re,“ sagde hun, „vil du forlade mig derfor, så ske Guds vilje!“ Også bad hun mig indstændigt sørge for hos moderen, hun uhindret kunde gå i kirke og søge sin aftenopbyggelse. Hun trængte sandelig til at styrkes, som hun lige kom ud af verdenslivet, jeg vidste ikke noget andet bædre sted, hvor jeg kunde vise hende hen, og gav efter, fordi jeg elskede hende. Mit håb stod til fræmtiden og blev ikke skuffet. Det var mig k la rt, at vi for øjeblikket ikke indtog samme standpunk t i den åndelige livsudvikling og derfor heller ikke kunde have samme åndelige trang. Hun var nys greben af troen, og jeg kændte den fra ungdommen af. Kom vi først på samme udviklingstrin, og det vilde med Guds hjælp nok ske, da vilde vi også begge trænge til det samme. Således redede jeg mig igennem de nye indviklede forhold, mådeligt nok, det føler jeg. Jeg var jo endnu den unge og uprøvede, uvant i det praktiske liv og alene, uden nogen rådgiver. Jeg har siden gjort en erfaring: Gud lader os så at sige leve fra dag til dag, og vi vilde dog så gærne have tryghed for hele fræm­ tiden. Men der er altid meget at ængstes for og sørge for ved den dag i morgen. Kunde vi nu blot kaste al sorgen på ham, vilde vi være vel borgede. Det indøvede han mig i den gang og har indøvet mig i siden: leve fra dag til dag af hans nåde. Disse forhold, han ved min forlovelse ledte mig ind i, var også en nådes gær- ning, da jeg trængte hård t til at renses og hærdes. oå jeg det ikke den gang, så ser jeg det nu.